Berlingske Business

Slut med TV-stjerner i erhvervslivet

Slut med TV-stjerner i erhvervslivet - 1
Så lykkelige var de. Jens Gaardbo, th., da det blev offentliggjort, at Erik Sprunk-Jansen, i midten, forlod Lundbeck. Kilder betegner Jens Gaardbos ansættelse som et Sprunk-Jansen-projekt. Foto: Jan Jørgensen

Efter 15 måneder som vicepresident forlader Jens Gaardbo medicinalvirksomheden Lundbeck. Med Jens Gaardbos exit er de kendte TV-stjerners tid som dyrt betalte kommunikationschefer ved at være ovre, mener internationale headhunterbureauer.

De kendte TV-journalisters tid som velbetalte kommunikationsdirektører for de største danske virksomheder lakker mod enden med Jens Gaardbos pludselige exit fra medicinalkoncernen Lundbeck.

Udviklingen går med hastige skridt i retning af at rekruttere i rækkerne uden for de oratoriske begavelser inden for TV-verdenen, lyder det fra flere internationale headhunterbureauer.

»Den gamle talsmandsfunktion er på vej ud i de store virksomheder til fordel for en mere bredt funderet ekstern ansvarlig, det vi kalder en chief external affairs. En udvikling, der i udgangspunktet sier de kendte TV-journalister fra. Derfor bevæger vi os væk fra journalisterne over mod personer med en mere forretningsmæssig bund,« siger direktør hos headhunterfirmaet Ray & Berndtson, Troels Gjerrild.

Han peger blandt andet på det stigende behov for kendskab til investor relations-forhold samt til generelle finansielle færdigheder.

Jens Gaardbo slutter sig til kredsen af kendte TV-folk, der i kortere eller længere tid har forsøgt sig som kommunikationsansvarlige i større danske virksomheder; blandt andre Monica Ritterband hos Carlsberg, Annette Juhler Kjær hos Danisco og Eva Jørgensen hos ISS.

»Når du ser på de senere år, har der været et jævnt træk af kendte TV-journalister ind i erhvervslivet og tilbage igen, og ikke ret mange er blevet hængende. Mange gange har journalister svært ved at forstå virksomhedernes gang,« siger managing partner hos headhunterbureauet Amrop Hever, Finn K. Rants.

I går havde Jens Gaardbo nået at være kommunikationsdirektør og vicepresident for medicinalvirksomheden Lundbeck i 445 dage. Den tidligere nyhedschef på TV 2 forlader ved månedens udgang en af landets største og mest eksponerede medicinkoncerner for med egne ord at forfølge en drøm om at blive selvstændig.

Sprunken skulle blødgøres
Knap var Gaardbo tiltrådt, før Lundbeck sidste år havnede i et sandt mareridt at patentretsager og negativ presse. Gaardbo undlod selv at kommentere Lundbecks hårde konfrontation med parallelimportører og indiske kopiproducenter. Ifølge egne udsagn vidste han endnu for lidt om medicinalbranchen, og det ville være utroværdigt, hvis han efter få uger stillede sig op og kommenterede sager, han ikke vidste noget om.

Fra starten erklærede han, at det var det strategiske arbejde med at »brande« (markedsføring) Lundbeck internationalt og forme et værdigrundlag for virksomheden, der optog ham.

Hans forsøg på at gøre daværende koncernchef Erik Sprunk-Jansen til en blød mand gik længere end selskabets egne reklamer: Erik Sprunk-Jansen gik så vidt som til i Berlingske Tidende at erklære sig som en god elsker for sin kone Randi. Det var næppe en del af Gaardbos plan, men var langt fra et problem i forhold til den mediestorm, som ramte Lundbeck i efteråret.

Her væltede det ned over selskabet med dårlig presse om Erik Sprunk-Jansens privatøkonomi og andre sager, som i sidste ende tvang Sprunk-Jansen til at lade sig pensionere i utide. Sagerne underdrejede ethvert forsøg fra Gaardbo på at brande virksomheden. Da mediestormen tog af i løbet af december kunne Gaardbo gøre sine strategiske overvejelser færdige og aflevere dem til Lundbecks nye koncernchef Claus Bræstrup.

»Gaardbos primære opgave har været Lundbecks kommunikationsstrategi og branding. Indsatsen på branding-området bliver mere begrænset, end den har været, og han er færdig med udarbejdelsen af en ny kommunikationsstrategi. Så der er ikke længere nok at lave for en mand af hans kaliber,« siger Lundbecks adm. direktør Claus Bræstrup.

Han understreger, at Jens Gaardbos fratrædelse sker uden dramatik eller problemer.

Faldet til jorden
Men professionelle iagttagere af såvel Lundbeck som den danske kommunikationsbranche ser Gaardbos afgang som en naturlig konsekvens af »et ægteskab, der aldrig blev lykkeligt,« som en kilde formulerer det.

»Det er ikke usædvanligt, at der sker ændringer, når der kommer en ny ledelse. Det er helt oplagt, at Jens Gaardbo er et Sprunk-Jansen-projekt, der ikke har haft støtte fra den nye chef Claus Bræstrup,« siger en anden iagttager.

Flere peger på et mislykket forsøg på en hurtig branding af Lundbeck på ny gennem markedsføringen af den tidligere adm. direktør Erik Sprunk- Jansen.

»Forsøget på at brande Lundbeck gennem en profileringen af Sprunk-Jansen er faldet til jorden som en måde at profilere en seriøs medicinalvirksomhed som Lundbeck på. Det er altid svært at sige, om han har haft en gavnlig effekt internt, men udadtil har Gaardbo ikke bidraget positivt,« lyder det fra en anonym iagttager.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen