Berlingske Business

Skrappe chefer gør ansatte syge

Skrappe chefer gør ansatte syge - 1

En ledelsesstil baseret på motivation og samarbejde formindsker sygefraværet, viser ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. Den gammeldags, ordreprægede ledelsesform taber terræn.

En gammeldags, autoritær ledelsesstil baseret på lodrette ordrer ovenfra og ned skaber større sygefravær blandt medarbejderne end en moderne lederadfærd, der bygger på samtale og samarbejde.

For første gang kan Ledernes Hovedorganisation påvise en direkte sammenhæng mellem en virksomheds ledelsesform og sygefraværet: En virksomhed med en »afslappet« ledelsestil, hvor dialog og samarbejde er i højsædet og medarbejdernes tilfredshed højere, har færre sygedage end en virksomhed, hvor pyramiderne ikke er brudt ned.

Sygefravær koster hvert år private og offentlige virksomheder 26 milliarder kroner alene i forsørgelsesudgifter.

»Det er interessant, at vi så direkte kan se en sammenhæng mellem ledelse og sygefravær,« kommenterer afdelingschef Kim Møller Laursen Ledernes Hovedorganisation.

»Hvis man synes, det er spændende og sjovt at være på en arbejdsplads, smitter det selvfølgelig af på arbejdsglæden og dermed lysten til at møde op. Nogle virksomheder er nok tilbøjelige til at glemme at reflektere over deres ledelsesstil; men der er altså konkrete måder, man kan måle den på: For private virksomheder på bundlinjen i form af udgifter og mistet produktion og i offentlige virksomheder som udgifter og ringere service over for borgerne.«

Alle brancher
Den gode nyhed i undersøgelsen baseret på 952 svar er, at virksomheder med en traditionel, autoritær ledelsesstil efterhånden er i mindretal. Budskabet om, at ledere skal motivere og gå i dialog med medarbejderne, er trængt ind. Undersøgelsen påviser ingen sammenhæng mellem bestemte brancher og en bestemt ledelsesstil eller større forskelle mellem private og offentlige virksomheder.

»Ledelsesformen i en virksomhed er i høj grad en kombination af traditioner, værdier og de mennesker, som besætter ledelsesposterne,« siger Kim Møller Laursen.

»Mange vil måske opfatte traditionelle fremstillingsvirksomheder som gammeldags ledet. Sådan er det ikke. Industri- og håndværksvirksomheder arbejder i dag ofte med selvstyrende grupper, hvor ansvaret er delt ud, og engagementet dermed også større.«

Konklusionen i undersøgelsen er ifølge Kim Møller Laursen, at håndteringen af sygefravær er en ledelsesopgave både i forhold til den enkelte medarbejder og til kollegerne.

»Det værste, en leder kan gøre ved en medarbejder med højt sygefravær, er bare at lade stå til. Man er nødt til at tage fat om den vanskelige samtale både af hensyn til den enkelte og af hensyn til kollegerne, som jo skal dække den syge medarbejder ind,« siger Kim Møller Laursen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen