Berlingske Business

Skrap SAS-plan skræmmer ansatte

SAS vil afvikle flere europæiske ruter og trække sig fra alle interkontinentale destinationer, hvis ikke medarbejderne går ned i løn. 10.000-15.000 arbejdspladser i Skandinavien er i fare. København vil blive hårdest ramt.

Allerede til sommer vil SAS lukke ruten til Bangkok og droppe flere europæiske ruter. Herefter vil koncernen gradvist trække sig ud af alle interkontinentale operationer og udelukkende operere i den europæiske region.

Det er de yderste konsekvenser af den alternative spareplan - »Plan B« - som vil træde i kraft, hvis ikke medarbejderne går i alt 1,6 mia. kr. ned i løn og øger effektiviteten.

På et møde i mandags med op mod 70 faglige repræsentanter gennemgik Jørgen Lindegaard konsekvenserne. Ifølge fagforeningerne er det et rent rædselsscenarie. Men det virkede.

Skræmmebilledet medførte, at blandt andre de danske kabineansatte tilbød SAS langt mere, end de hidtil har villet være med til.

»Vores sammenslutning af fagforeninger i København vurderer, at der på skandinavisk plan vil forsvinde 10.00015.000 SAS-arbejdspladser, hvis Plan B gennemføres. De 1.600 danske arbejdspladser i kabinepersonalet, som jeg repræsenterer, vil forsvinde, hvis vi ikke finder en løsning. Derfor har vi i de seneste dage forsøgt at komme SAS i møde i forligsinstitutionen. Men det, vi tilbyder, er ikke nok for SAS,« siger Verner Lundtoft Jensen, tillidsmand for det danske kabinepersonale i CAU.

SAS-bestyrelsen gav i går ledelsen og fagforeningerne frem til 23. marts til at finde en løsning. CAU og SAS genoptog forhandlingerne i forligsinstitutionen i går eftermiddag.

»Vi er ikke i mål, men vi forhandler ufortrødent videre,« siger Susanne Larsen, adm. direktør for Scandinavian Airlines Danmark.

Forhandlingerne med piloterne holdt pause i går efter flere døgns behandlinger, men parterne mødes snart igen.

Jørgen Lindegaard oplyste i går, at han for alt i verden ønsker at komme i land med sparekravene og bruge den forbedrede konkurrenceevne til en udbygning af rutenettet.

»Men vi har ikke tid til at håbe på, at tingene kommer på plads, og derfor kører vi videre i de næste 14 dage med de to parallelle løb mellem et hovedspor og de alternative løsninger, som vil indebære fyringer,« sagde Lindegaard.

Kontant trussel
Piloterne deltog ikke i mødet med Jørgen Lindegaard i mandags, men deres formand Mogens Holgaard er tidligere gjort bekendt med konsekvenserne af Plan B. Ifølge pilotformanden har Jørgen Lindegaard klart og tydeligt oplyst, at selskabets interkontinentale ruter - »long-haul« - med tiden vil forsvinde, hvis ikke medarbejderne lever op til sparekravene.

»På »long-haul« vil Bangkok-ruten blive nedlagt allerede fra sommerprogrammet. Herefter vil de gradvist finde samarbejdspartnere til at overtage de øvrige interkontinentale ruter,« siger Holgaard.

Det vil jo for alvor gøre SAS til et rent regionalt selskab?

»Ja, og det er jo en trussel, der er til at tage at føle på for arbejdspladser i København, for mine medlemmer og ikke mindst for kabinefolkene. Alle vil blive berørt,« siger Mogens Holgaard. Ifølge flere faglige organisationer lægger ledelsen også op til nedlæggelse af flere af selskabets marginale europæiske ruter, som bidrager minimalt til indtægterne og massivt til udgifterne.

»Kæmper fra hus til hus«
Troels Rasmussen, informationschef i SAS, beskriver Plan B som »det værst tænkelige«. Hvis forhandlingerne resulterer i f.eks. det halve af SAS' målsætning, så vil kun halvdelen af plan B blive aktuel.

»Hver gang vi opnår bare små forbedringer i forhandlingerne med medarbejderne, så bliver konsekvenserne for selskabet og for personalet lidt mindre skræmmende. Det er derfor, vi kæmper fra hus til hus,« siger Troels Rasmussen.

Informationschefen vil ikke bekræfte enkeltheder i Plan B.

»Skulle det blive nødvendigt at implementere dele af Plan B, så skal fondsbørsen have det at vide først. Men det er ingen hemmelighed, at ruter, der giver underskud er i farezonen,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen