Berlingske Business

Skoleledere vil forbyde mobiltelefoner

Formanden for skolelederne anbefaler et forbud mod åbne mobiltelefoner i skoletiden. En skole i Århus griber ind, efter at elever tog kompromitterende fotos af kammerater og lærere.

Landets skoleinspektører anbefaler nu et forbud mod tændte mobiltelefoner i skoletiden, efter en sag i Århus hvor elever tog kompromitterende billeder af en kammerat i brusebadet og en lærer som bukkede sig ned og vendte bagdelen i vejret.

»Man bør reagere kontant på problemet, og det er en glimrende idé at forbyde tændte mobiltelefoner i skoletiden. Hvis forbuddet ikke overholdes, må eleven aflevere telefonen på kontoret, og så kan vedkommende først få den igen efter skoletid,« siger skoleinspektør Jens Færk, formand for Lederforeningen under Danmarks Lærerforening.

Han opfordrer skolebestyrelserne til at lave regler, så man imødegår mobning via mobiltelefon. Elever kan finde på at mobbe ved at sende ubehagelige SMSer, og med de nye mobiltelefoner, som kan optage og sende billeder, kan man også mobbe med kompromitterende fotos.

»De fleste skoler har en politik på det her område, for man kan ikke have ringende telefoner og SMSer i skoletiden. Det går ud over koncentrationen og det daglige arbejde,« siger Jens Færk, som mener, at det er i orden, at eleverne har en telefon med, så de efter skoletid kan lave aftaler og fortælle forældrene, hvor de tager hen.

Forbud og konsekvens
Grønløkkeskolen i Tranbjerg ved Århus indførte for nylig forbud mod åbne mobiltelefoner. Det skete, fordi en dreng i 7. klasse med en af de nye mobiltelefoner havde fotograferede en kammerat, der var i brusebad efter en idrætstime. I et andet tilfælde fotograferede en dreng i 6. klasse en lærer, der bukkede sig ned og vendte bagdelen i vejret.

»Vi havde bestyrelsesmøde samme dag, som vi hørte om disse fotografier. Et par medlemmer vidste, at nogle elever tidligere var blevet mobbet med modbydelige SMSer. Derfor lavede vi et øjeblikkeligt forbud mod tændte mobiltelefoner i skoletiden. Hvis en elev bryder reglen, bliver telefonen indleveret på kontoret, og så kan vedkommende få den efter skoletid. Men hvis en elev har taget billeder, så er det forældrene, der skal hente mobiltelefonen. Vi vil være sikre på, at forældrene får det at vide,« siger viceinspektør Anders Stilling.

Bente Jensen, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun forsker i mobning og skoletrivsel, siger, at skolerne bør behandle mobning med mobiltelefon på lige fod med andre former for mobning.

»Det er en glimrende idé at forbyde mobiltelefoner, som er med til at forplumre det sociale liv på en skole. Der er ikke nogen tvivl om, at det grænser til chikane og mobning, hvis eleverne tager billleder af hinanden og sender dem videre via mobiltelefoner,« siger Bente Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen