Berlingske Business

Skærpet kamp om mobil-hjernen

Ericsson er nu så bange for, at Nokia udvikler et monopol på software for mobiltelefoner, at Ericsson vil købe op af Nokias aktier i software-firmaet Symbian.

Ericsson vil forhindre, at der opstår et monopol på software til mobiltelefoner. Ericssons topchef, Carl-Henric Svanberg, er parat til krig, dog udkæmpet på aktiemarkedet, for at forhindre Nokia til at få lige så meget dominans over software til mobiltelefoner som Microsoft i dag har over computere.

Udmeldingen fra Ericssons topchef, der kommer i Financial Times, kommer, efter Nokia har købt Psions 31,1 procent af aktierne i Symbian for 1,5 mia. kr. i februar, og dermed har Nokia rykket gevaldigt ved ejerstrukturen i Symbian, der er ejet af mobiltelefonproducenter over hele verden. For efter købet af Psions aktier har Nokia 66,3 procent af Symbian, og så toner konturerne sig allerede af monopolvirksomhed og forvirring i udviklingen af software til mobiltelefoner, mener Svanberg.

»Nokia må under 50 procents ejerandel, ellers vil det blive en Nokia-platform,« siger Svanberg til avisen.

»Hvis det sker, vil der ske en undergravning af markedets syn på Symbian, og så vil andre platforme dukke op,« siger han.

Og striber af forskellige platforme, altså software-systemer, til mobiltelefoner kan blive ensbetydende med rod og tekniske konflikter.

For modsat Microsoft, der er et defacto-monopol på software til computere, har Symbian en langt mindre markedsandel. Og ejerkredsen er speciel, for Symbian ejes af konkurrenterne på mobilmarkedet.

Det ville svare til, at IBM, HP, Dell osv. ejede Microsoft.

I dag ligger Symbians software på såkaldte smartphones, altså mere avancerede telefoner som SonyEricsson P900, Siemens SX1 og Nokias 6600.

Ericsson er den største af de øvrige aktionærer med 17,5 procent. Derefter kommer Panasonic med 7,9, Samsung med 5, Siemens med 4,8 og Sony Ericsson, et 50/50 joint venture mellem japanske Sony og svenske Ericsson, med 1,5 procent af Symbian.

Symbian blev stiftet i 1998. Første telefon med Symbian-styresystem var Nokias Communicator 9210 fra 2001. I dag er der Symbian styresystem på 15 aktuelle avancerede mobiltelefoner. Yderligere ni er på vej.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen