Berlingske Business

Service til virksomhederne overses

Erhvervslivets repræsentanter hilser kommunesammenlægninger velkomne. De håber, det kan forbedre servicen til virksomhederne, som mange virksomheder har haft svært ved at få øje på. De skoser dog strukturkommissionen for ikke at tage nok højde for erhvervslivets behov.

Selv om kommunerne gør et stort nummer ud af deres servicetilbud til erhvervslivet, så har mange virksomheder endnu ikke opdaget det.

Tre ud af fire af de store kommuner og en tredjedel af de små kommuner har ansat en eller flere personer, der har erhvervspolitik og kontakt til virksomhederne som deres hovedopgave, viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet Deloitte. Men kun en tredjedel af virksomhederne tror, at kommunen har ansatte, der varetager dialogen med kommunens virksomheder, viser en anden undersøgelse fra erhvervsorganisationen HTS, som er erhvervsorganisation for både de store og små virksomheder i handels-, transport og servicesektoren.

»Virksomhederne vægter ikke den kommunale indsats lige så højt som kommunerne selv. Mange kommuner gør en stor erhvervspolitisk indsats, men det er der mange virksomheder, der ikke opdager. Det er vores opfattelse, at man ikke må glemme erhvervspolitikken i en kommunalreform,« siger Niels Nygaard formand for HTS.

Sammenlægning en fordel
I dag præsenterer regeringens strukturkommission sine forslag til en ny reform af opgavefordelingen i den offentlige sektor, der blandt andet vil indeholde forslag om sammenlægning af kommuner og en opdeling af Danmark i store regioner. »Ud fra et erhvervssynspunkt vil en sammenlægning af kommuner til større enheder være en fordel, fordi man får flere ressourcer til at servicere virksomhederne. Men man skal samtidig passe på, at man ikke mister den korte og engagerede kontakt, som findes i flere mindre kommuner,« siger Niels Nygaard.

Erhvervsorganisationen Dansk Handel og Service (DHS) mener, at strukturkommissionen ikke i tilstrækkelig grad har taget udgangspunkt i erhvervslivets behov.

»Det har jo handlet om, hvordan man forvaltningsmæssigt kunne rationalisere bedst muligt. For virksomhederne handler det om, at få tilstrækkeligt kompetente enheder. Vi savner, at man har set nærmere på betydningen for samfundsudviklingen, men forhåbentlig kan større enheder føre til, at vi får et styrket samspil mellem erhvervslivet og det offentlige,« siger Per godtfredsen, udviklingsdirektør i DHS.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen