Berlingske Business

Selvtillid, champagne og et lækkert år

Selvtillid, champagne og et lækkert år - 1
Hvor store knald kan vi se frem til næste nytårsaften? Tre økonomer har fremstillet de to scenarier, som peger i hver sin retning.<br>Arkivfoto: Bax Lindhardt

Den positive spåmand forudser pæn økonomisk vækst, stabil dollarkurs og færre arbejdsløse i 2004. Eneste mislyd er den dyre champagne.

Der bliver råd til den dyre franske champagne, når familien Danmark nytårsaften i år sætter sig i sofaen for at høre dronning Margrethes nytårstale.

2004 har været et godt år. Regeringens nervøse trækninger over stigende arbejdsløshed er blevet afløst af selvtillid, fordi skattelettelser, afdragfrie lån og et pænt opsving i USA har fået lige nøjagtig den ønskede effekt.

Arbejdsløsheden var oppe at runde 184.000 i 2003, hvilket var det højeste niveau i flere år. Kun Socialdemokraternes leder Mogens Lykketoft kunne i sit stille sind ikke være helt utilfreds med udviklingen, fordi arbejdsløsheden var ved at udvikle sig til et politisk problem for regeringen, der for længst er begyndt at tænke på næste folketingsvalg.

Imidlertid har skattelettelsen og de afdragsfrie lån haft den ønskede effekt. Befolkningen er begyndt at hive pungen op af lommen, forbruget er steget - og derfor er arbejdsløsheden faldet støt og roligt hele året for at ende på et niveau omkring 166.000 nytårsaftensdag.

Skattelettelsen har en effekt på forbrugsvæksten på cirka en halv procent, mens de afdragsfrie lån øger forbrugets vækst med 0,25 procent - og dermed bidrager de to økonomiske indsprøjtninger pænt til den forbrugsfest, som er den største i ti år.

Når forbrugerne begynder at bruge penge i stedet for at spare op i banken eller placere sedlerne i madrasserne, skyldes det elementær psykologi. Var forbrugerne nervøse for at ende i en arbejdsløshedskø, ville de tænke sig om en ekstra gang, før forbruget blev øget - men den økonomiske udvikling i 2004 har stort set overalt på kloden været så stabil, at de sædvanlige mørke skyer er svære at få øje på.

Frygt for dollar og terror
Sidste nytårsaften - ved årsskiftet 2003/2004 - var økonomerne alvorligt nervøse for dollarkursen. Den tidligere så stærke valuta var på blot tre år faldet fra ni kroner for én dollar til omkring seks kroner. Var faldet fortsat til omkring 5,50 kroner, ville problemerne for de danske virksomheder med at konkurrere vokse sig så store, at det uundgåeligt ville få konsekvenser for beskæftigelsen - og dermed ville nervøsiteten i hele befolkningen blive så udtalt, at det ville gå ud over forbrugslysten.

Nu faldt dollaren ikke yderligere, og derfor blev alle de sorte scenarier ikke til virkelighed. Ganske vist steg dollaren heller ikke meget, men det var der så rigeligt råd til - og for forbrugerne betød det, at rejsen til USA og lande i Asien, der skygger dollarkursen, blev dejligt billig.

Ingen terrorister formåede at forstyrre den fredelige dagsorden, som prægede den verdenspolitiske scene. Al-Qaeda truede ind imellem med nye terrorangreb, men det blev ved truslerne - og mod årets slutning vurderede eksperterne, at den tidligere så frygtede organisation faktisk ikke længere var nogen større trussel.

31. december 2004 er der med andre ord god grund til at nyde den dyre franske champagne. Et af de få problemer for dansk økonomi nytårsaften 2004/2005 er faktisk, at importen af dyr, fransk champagne er steget markant til skade for handelsbalancen - men pyt.

Det er gode tider, og derfor skal de dyre dråber nydes denne aften.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen