Berlingske Business
17:16

Selvstændige: Risikabelt at få børn

Mens 500.000 lønmodtagere nu kan se frem til en fælles barselsfond, er tusindvis af kvinder, der selv ejer deres virksomheder, ikke engang sikre på at få dagpenge under barsel. For dårligt, mener Håndværksrådet, der foreslår en gigantisk fællesfond for alle i den arbejdsdygtige alder.

Der er tusind ting at huske, hvis man er kvindelig iværksætter.

En af dem er p-pillen, for en graviditet kan være fatal for en spirende virksomhed.

Det siger advokat Christiane Schaumburg, der har hjulpet adskillige kvinder til at starte egen virksomhed og gang på gang har konstateret, at de dermed afskærer sig selv fra at få børn.

»Når du er selvstændig, er barsel dit eget problem. Måske kan du få dagpenge, men dem kan du jo ikke både leve af og betale en vikar med,« siger Christiane Schaumburg, der ud over at drive advokatvirksomhed i København har været iværksættervejleder og nu sidder i bestyrelsen for foreningen af Kvindelige Virksomhedsejere.

»Det er helt hul i hovedet at lade disse kvinder i stikken, for så har du ikke den ligestilling og de gode vilkår for barsel, som politikerne taler om. Og så får du ikke de børn, som politikerne efterspørger, eller det drive og den lyst til at være på arbejdsmarkedet, som de gerne ser hos kvinderne.«

Charlotte Schaumburg har oplevet problematikken på nærmeste hold, idet hun for to år siden fik en datter, som hun stod alene med. Allerede dengang skrev hun til Lene Espersen og Det konservative Folkeparti for at slå på tromme for de selvstændiges ret til at få børn, »men jeg blev spist af med et meget venligt formuleret brev, hvor essensen var, at det måtte jeg selv rode med.«

»Nu var jeg heldig, at jeg i mit fag kunne tegne en uarbejdsdygtighedsforsikring og derfor kunne købe hjælp. Men jeg blev tvunget til at arbejde mere, end jeg havde lyst til, og gik da også ned på et tidspunkt. Men tænk på alle dem, der ikke har den mulighed. De må vælge imellem at blive mor eller drive virksomhed, og det er helt urimeligt. I stedet burde der laves en stor, fælles barselsfond. Hvis vi alle sammen betalte den der tier om dagen, ville en graviditet ikke være så stort et problem,« siger Christiane Schaumburg.

Løftes i fællesskab
Her får hun støtte af Vibeke Bromann, der som landsformand for DHK, De Selvstændige og Medarbejdende Kvinder, sidder i bestyrelsen for Håndværksrådet - i øvrigt som den eneste kvinde. Håndværksrådet er en interesseorganisation for 22.500 små og mellemstore virksomheder, der typisk har en og samme ejer og direktør.

»Det er noget, som må løftes i fællesskab. De fleste overenskomstgrupper vil forlange fuld løn under barsel, og jo mere de forlanger, jo mere skal virksomhederne bidrage. Derfor vil det være fint med en fælles barselsordning for alle i den erhvervsaktive alder, måske efter ATP-modellen, hvor lønmodtagerne indbetaler en tredjedel, mens virksomhedsejerne betaler to tredjedele,« siger Vibeke Bromann.

Hun tilføjer, at selvstændige normalt har ret til dagpenge under barsel, men det kræver, at de har udbetalt fast løn til sig selv i en periode, hvad mange nystartede iværksættere har undladt netop for at skåne virksomheden. Og så får de intet.

»I den personligt ejede virksomhed kan man sikre sig ret til en mindstesats ved at indbetale til den frivillige sygedagpengeforsikring, men det skal betales af private beskattede penge, fordi det ikke kan trækkes fra i driftsregnskabet - det burde det kunne,« siger Vibeke Bromann.

Hendes tanker om en stor fælles barselsfond falder på stenet grund hos ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende.

»Det vil ikke passe til de selvstændiges måde at leve og tænke på,« siger Ulrik Grimstrup, der er kommunikationschef.

»Vi har 150.000 medlemmer, og det er folk, der er vant til at tage skeen i egen hånd og ikke støtte sig op ad noget offentligt. De vil være mere interesserede i at tegne en frivillig tillægsforsikring - på linie med den vi tilbyder i tilfælde af arbejdsløshed,« siger Ulrik Grimstrup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen