Berlingske Business

Selvjustits om lægemidler

Apotekere og leverandører underskriver charter.

Efter megen omtale af hvordan lægemiddelindustrien har påvirket apotekerne til at favorisere bestemte præparater gennem gaver og tvivlsomme rabatordninger, har Apotekerforeningen og lægemiddelleverandørerne nu underskrevet et fælles etisk charter, der gerne skulle rette op på et blakket renomme.

Dermed skulle alle i branchen være enige om at fjerne enhver tvivl hos patienter og forbrugere om, at apotekerne er uafhængige af særlige producent- og leverandørinteresser.

Parterne indgik i 2002 en såkaldt »Selvjustitsaftale«, som skulle regulere rammerne for lægemiddelindustriens sponsorering af faglige arrangementer for apotekerne. Den aftale skal nu udvides, så den dækker alle væsentlige forhold mellem apoteker og producenter og lægemiddelgrossister.

Endvidere skal Apotekerforeningen og medicinalleverandørerne forsøge at stable et fælles Apotekernes Etiske Nævn på benene, som behandler alle sager, der er omfattet af Selvjustitsaftalen. Og nævnets afgørelser skal være offentlige.

De forskellige aktører er også enige om, at lovgivningen om blandt andet omkostningsbestemte rabatter er uklar, og det vil de gerne have Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen til at tage fat på.

Charteret er underskrevet af Danmarks Apotekerforening, Lægemiddelforeningen, Megros, Parallelimportørforeningen af Lægemidler og Industriforeningen for Generiske Lægemidler.Læs det nye etiske »apotekercharter« på www.apotekerforeningen.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen