Berlingske Business

Selv operaen starter på nettet

Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera har i sidste uge haft besøg på deres websites af 100 brugere fra Styrkeprøvens panel. Det er to velfungerende websites, der dog nok kunne have brug for at lære brugerne lidt bedre at kende.

Hvem havde for få år siden troet at nettet i dag ville blive betragtet som en af Det Kongelige Teaters vigtigste kommunikationskanaler i forhold til publikum? Som alle andre der leverer kultur- og underholdningsoplevelser, har Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera fundet ud af at udnytte nettet. Hvorfor? Jo, for det første giver det mulighed for at have et dynamisk program, hvori ændringer ikke skal gennem omkostningstungt layout, trykning og distribution. For det andet kan en stigende del af billetsalget håndteres nemt og billigt. Biograferne har været tidligt ude med velfungerede og komplekse websites med plads- og billetbestillinger, så flere teatre er i dag i dialog med biograferne for at forbedre sig på disse områder.

Trine Kiær, redaktør for elektroniske medier på Det Kongelige Teater: »Vi har årligt 1,5 million besøgende på vores website.

Vi har segmenteret med målgrupper for eksempel i form af vores nyhedsbreve, handicapsite, engelsk site og selvstændige sites som blandt andre www.bournonvillefestival.dk og to communities rettet mod unge. Vi har vægtet information frem for form og opfatter sitet som et af vores vigtigste redskaber i kommunikationen med publikum«. Hun fortsætter: »Vi skal i fremtiden have udbygget publikumsoplevelsen for eksempel i form af visuelle salsplaner med sigtelinier og så har vi et stort ønske om at lave et børneunivers. En anden udfordring er at kunne bruge al den dejlige musik Det Kongelige Kapel spiller på hjemmesiden«.

Det Kgl. Teater vinder

I gennemsnit havde 24 % af brugerne problemer med opgaverne på www.kgl-teater.dk. Det var nok til at vinde over www.jyske-opera.dk hvorpå tilsvarende 31 % havde problemer.

Det er ikke usædvanlige tal i Styrkeprøven. Det kan, og bør undersøges på ethvert website, hvem de godt 25 % er, og hvorfor de oplever problemer. Den analyse ligger dog udenfor Styrkeprøvens koncept.

Det Kongelige Teaters Trine Kiær: »Åbenbart er det ikke helt klart at folk skal klikke på BilletNET-logoet. Det kom bag på mig. Det skal vi gøre noget ved. Jeg vil lave en guide til on-line-bestilling. Det er tiltrængt. Lige præcis på billetbestillingsområdet skal alle kunne være med«. Ja, sådan er brugervenlighedsundersøgelser ofte overraskende...

Operachef på Den Jyske Opera, Troels Kold: »Det er en interessant undersøgelse - og ikke mindst interessant at blive sammenlignet med Det Kgl. Teater. Da folk efterhånden i vid udstrækning benytter sig af nettet i deres søgen efter informationer, prioriterer vi arbejdet med vores hjemmeside højt. Vi vil tage udfordringen op, analysere og korrigere kritikpunkterne, så vi kan få topkarakterer hele vejen rundt næste gang. Det er af højeste prioritet hos os, at alle kan blive topinformeret via vores hjemmeside, da det er der, fremtiden ligger«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen