Berlingske Business

Selskabskonstruktion sikrer milliarder i statskassen

Selskabskonstruktion sikrer milliarder i statskassen - 1

Et holdingselskab i toppen af konstruktionen sikrer, at den nye danske energigigant kan børsnoteres, og staten kan få milliarder i kassen. Hvis fusionen ellers bliver til noget.

Et holdingselskab skudt ind i toppen af organisationsdiagrammet sikrer, at den nyfusionerede danske energigigant, hvis fusionen mellem DONG og Elsam ellers kommer i hus, kan børsnoteres, og at staten kan indkassere milliarder på et aktiesalg.

Med det politiske forlig om privatiseringen af DONG ligger det fast, at staten de næste ti år skal bibeholde den dominerende indflydelse ved at eje over 50 procent af det nyfusionerede selskab. Ifølge fusionsaftalen får staten 55,4 pct. af aktierne, mens kredsen af Elsams øvrige ejere tilsammen får 44,6 pct.

Når staten skal bevare den dominerende indflydelse, ville der altså kun være op til fem procent af aktierne, der kunne sælges. Holder den anslåede værdi af det nyfusionerede selskab sig omkring de 49 mia. kr. vil salget af aktier i selskabet altså kun give omkring 2,5 mia. kr. i statskassen.

Aktier i fri handel
Et endnu større problem er imidlertid, at den planlagte børsintroduktion ikke vil kunne gennemføres. Når et selskab introduceres på fondsbørsen skal mindst 25 pct. af selskabets aktier være ude i fri handel.

Ved at skyde et holdingselskab ind i toppen af hele konstruktionen har parterne slået to fluer med et smæk. Ifølge fusionsaftalen skal både staten og Elsam-aktinærerne lægge nogle af deres aktier i det fusionerede selskab over i holdingselskabet, så det efterfølgende bliver holdingselskabet, som besidder en aktiepost på mindst 50,1 pct. i det fusionerede selskab.

Det er forudsat at staten har aktiepost på mindst 50,1 pct. i holdingselskabet, mens Elsamaktionærerne skal have en aktiepost på mindst 25 pct. i holdingselskabet. Hvordan fordelingen præcis bliver, herunder hvordan ejerskabet til de 24 pct. fordeles mellem de to parter, vil blive forhandlet på plads senere. Her vil det spille en afgørende rolle, hvor mange af Elsams nuværende ejere, som vil afhænde deres aktiepost, og hvor mange som vil blive i aktionærkredsen.

Med konstruktionen med vil det være næsten halvdelen af aktierne i det fusionerede selskab, som kan sættes til salg i forbindelse med børsintroduktionen. Hvor den planlagte børsnotering af DONG var forventet gennemført i løbet af 2005, giver fusionen en forsinkelse. Børsintroduktionen af det nye selskab kommer formentlig først til at ske i slutningen af 2005 eller i begyndelsen af 2006.

Mens konstruktionen indebærer en række fordele, men den har også svagheder. Ikke mindst set i lyset af splittelsen i Elsam-ejerkredsen. Hvis en række Elsam-aktionærer vælger at sælge til svenske Vattenfall, kan det får hele konstruktionen til at vakle. For selv om der er to tredjedeles flertal for fusionen på Elsams generalforsamling, kan de tilbageværende Elsam-ejere populært sagt sidde på en for lille aktiepost, så målsætningen om en ejerpost på mindst 25 pct. i holdingselskabet ikke kan oplfyldes.Man kan læse mere om baggrunden for privatiseringen af DONG på finansministeriets hjemmeside www.fm.dk.

Man kan læse om ministeriets generelle politik i.f.t. en række statsejede virksomheder på www.fm.dk/1024/visPublikationesForside.asp?artikel-ID=6254.

På www.fm.dk/1024/visNyhed.asp?artikelID=6874 kan man læse om det politiske forlig om privatisering af DONG. Går ind på www.fm.dk/1024/visNyhed.asp?artikelID=6608 er der links til den rapport, som den britiske investeringsbank Rotschilds & Sons udarbejdede for Finansministeriet om DONG-privatiseringen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen