Berlingske Business

Schweiz blokerer for EUs skattepakke

Med en stribe modkrav om blandt andet at komme med i Schengen-samarbejdet samt andre dele af EUs fælles flygtningepolitik blokerer Schweiz foreløbig for en europæisk skattepakke med regler om ikke mindst rentebeskatning.

BRUXELLES

Danmark får som kommende EU-formand mere end svært ved at forhandle en længe ventet renteaftale færdig, selv om den efter planen senest skal på plads inden årets udgang for at lukke de værste skattely og sikre en mere fair og ensartet skattepolitik i Den Europæiske Union.

Efter at det lille fyrstendømme Luxembourg som det sidste af EUs 15 medlemslande - i hvert fald officielt - omsider har opgivet sin hidtidige modstand over for skattepakken, er det paradoksalt nok nu Schweiz, der ganske vist ikke er med i EU, men som med en stribe modkrav om bl.a. at deltage i Schengen-samarbejdet samt andre dele af EUs fælles flygtningepolitik foreløbig blokerer.

Som en del af et større politisk kompromis har Luxembourg - godt støttet af Østrig - udover lange overgangsordninger fået gennemtrumfet, at også andre såkaldte skattelylande uden for EUs grænser skal deltage i rentebeskatningsaftalen, før den overhovedet kan træde i kraft. Direktivet indeholder udover minimumssatser for beskatning af renter desuden fælles regler om udveksling af oplysninger. Lige som Luxembourg er Schweiz verdensberømte - eller berygtede - for deres lovfæstede bankhemmelighed, og forhandlingerne er da heller ikke ind til videre kommet ud af stedet.

Således har Schweiz ikke bare bundet en aftale med EU om rentebeskatning sammen med Schengen-samarbejdet og flygtningereglerne i den såkaldte Dublin-konvention - men samtidig også krævet, at forhandlingerne om de vidt forskellige emner skal køre parallelt og også afsluttes parallelt. Hvilket af diplomater i Bruxelles vurderes at være så godt som en umulighed.

EUs økonomi- og finansministre har sagen på dagsordenen på deres møde i morgen, men uden udsigt til noget gennembrud. I forvejen er historien om Den Europæiske Unions såkaldte rentebeskatningsdirektiv en traver i systemet, der går helt tilbage til december 1997, hvor medlemslandene første gang aftalte selve elementerne i pakken, der skal sikre ens beskatning af personer i samme land og samme økonomiske situation - uanset i hvilket EU-land, personen vælger at placere sin opsparing. Først senere blev aftalen så gjort betinget af aftaler med såkaldte tredjelande, der udover Schweiz tæller USA og de britiske kanaløer, Isle of Man og områder i Caribien.

Ifølge den nuværende køreplan skal pakken forhandles på plads under det danske formandskab i løbet af efteråret, selv om det som sagt ser sort ud, så alle lande fra 2003 vil være tvunget til at sikre en minimumsbeskatning af renter på bankkonti ejet af borgere fra andre.

En dansker med en bankkonto i Luxembourg skal altså - i modsætning til i dag, hvis direktivet ender med at blive vedtaget - til at betale skat af renteindtægterne. Oprindelig havde de øvrige EU-lande ønsket en minimumssats på 25 procent, men den fik Luxembourg i forhandlingerne presset ned på 15 procent i den første treårige periode og derefter 20 procent. Senest i 2010 skal EU-landene derefter gå over til en tvungen udveksling indbyrdes af oplysninger om EU-borgeres bankkonti og renteindtægter.

Luxembourg har aldrig lagt skjul på, at de skærpede regler kommer til at vende op og ned på landets store finansielle industri. Det samme gælder for Schweiz - det er problemet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen