Berlingske Business

Schröder angriber udflytning

Overvej at flyt til udlandet, siger formanden for det tyske industri- og handelskammer til sine medlemmer. Kansleren kalder opfordringen »upatriotisk«.

BERLIN: Formanden for en af Tysklands vigtigste erhvervsorganisationer er blevet kaldt »upatriotisk« og »fædrelandsløs« af regeringen og socialdemokratiet, fordi han har rådet virksomheder til at overveje at flytte til udlandet.

Striden mellem formanden for det tyske industri- og handelskammer (DIHK) Ludwig Georg Braun og det socialdemokratiske SPD kommer i en tid, hvor landets arbejdsløshed fortsat er tårnhøj og den økonomiske vækst tæt på nulpunktet uden udsigt til snarlig bedring.

Det har fået Braun til at appellere til mindre og mellemstore firmaer om at følge mønstret fra store koncerner og tænke over at lægge produktionen uden for Tysklands grænser.

»Jeg anbefaler virksomheder, at de ikke venter på en bedre politik, men at handle selv og udnytte de chancer, som eksempelvis ligger i østudvidelsen,« har Braun sagt i et avisinterview under henvisning til EUs nye medlemslande, hvor lønniveauet er lavt.

Han har også erklæret, at regeringen har »en grundlæggende forkert forståelse af erhvervslivet«. Til politikernes opgaver hører at skabe forståelse - det har borgerne brug for, hvis de skal øge forbruget, og erhvervslivet, hvis det skal investere, påpeger Braun. »Men det går ikke, hvis love og regler hele tiden laves om.«

Stød i mellemgulvet
DIHK-formandens udtalelser har øjensynligt ramt forbundskansler Gerhard Schröder i mellemgulvet. Schröder kalder opfordringen en »upatriotisk akt«, siger en regeringstalsmand. Kansleren påpeger, at Braun har givet udtryk for et »rent driftsøkonomisk syn«. Det mener han ikke er afbalanceret, fordi industrien også har en forpligtelse over for samfundet, siger kansleren.

SPDs nye generalsekretær Klaus Uwe Benneter kalder Braun »fædrelandsløs« og anklager ham for at misbruge sin stilling til at tale landet og erhvervslivet dårligt. »Det er en uanstændig måde at omgås vore muligheder,« siger han.

Tysk erhvervsliv er underlagt regler, som gør det næsten umuligt at afskedige medarbejdere. Det skal også svare sociale afgifter, der i andre lande betales over skatten eller gennem private ordninger. Erhvervsorganisationer klager over, at man er stadig mindre konkurrencedygtig. SPD og fagforeninger beskylder derimod virksomhederne for at være umenneskelige og peger på, at Tyskland fortsat eksporterer i gigantiske mængder. Tyske produkter kan altså sagtens sælges på trods af de sociale ordninger, hedder det.

Men heller ikke de store koncerner mener tilsyneladende, at erhvervsklimaet i Tyskland er i top. IT-koncernen Siemens overvejer ifølge fagforeninger at flytte 10.000 job til udlandet, formentlig til Østeuropa og Asien.

Siemens-chef glatter ud
Siemens' chef Heinrich von Pierer sagde i går, at der ikke foreligger konkrete planer, og at man vil »beholde flest mulige arbejdspladser i Tyskland«. Von Pierer har dog tidligere erklæret, at man for fremtiden især vil udvide i lavtlønslande - eksempelvis Kina. 12.000 ingeniører i Kina koster det samme som 2.000 i Tyskland,« har han sagt.

Von Pierers udtalelser blev i går vurderet som et forsøg på ikke at beskadige forbindelserne mellem industrien og regeringen.

Den tyske IT-branche generelt har det seneste år mistet 70.000 arbejdspladser, sagde IBMs tysklandschef Walter Raizner i går. Årsagen er, at omkostningerne er for høje, erklærede han over for Financial Times Deutschland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen