Berlingske Business

Schibsteds diskrete charme

Koncernchef, Jan Erik Knarbakk opererer bag scenen, men altid yderst effektivt. Han holder sig uden for offentligheden og det mest opsigtvækkende, man kan sige om ham, er, at han lever sammen med Norges finansminister.

Store mænd i små lande løber uvægerligt ind i konkurrencemyndighederne. Her er 52-årige Jan Erik Knarbakk ingen undtagelse.

Han er ellers diskretionen selv. Vellidt blandt journalister, korrekt indtil det ulastelige som koncernchef for Norges største og en af Nordens største medievirksomheder, Schibsted, fra 1996 for TV-filmområdet og fra 2000 også for forlagssektoren.

For to år siden var Knarbakk undtagelsesvis indblandet i et offentligt skænderi med topchefen for Telenor, Eide Sivertsen, efter han diskret havde henvendt sig og tilbudt Schibsteds aktier i norske TV2 til Telenor. Samtidig havde Schibstedkoncernen offentligt modsat sig, at teleselskabet blev en spiller på det norske mediemarked.

I følge Dagens Næringsliv var tilbudet med TV2-aktierne en markering over for Norske Medieejerskab under Kulturministeriet, der har samme rolle som Konkurrencestyrelsen herhjemme, fordi de havde været ude med riven og truet med en strammere lovgivning på mediefronten. Salget af TV2-aktierne var Knarbakks måde at svare igen på: Hvis det skal være på den måde, kunne de flytte aktiviteterne til udlandet.

Forvirret?
I en tid, der står i bunkebrylluppernes tegn, er det vanskeligt at komme udenom. Som vi redegør for på dagens mediesider har Knarbakk fortalt, at Schibsted ikke er interesseret i danske TV2, at ejerstrukturen ikke passer dem, og at investeringen hverken kan forsvares strategisk eller finansielt. Samtidig er han manden, der står bag betydelige investeringer i svenske TV4 - Schibsted er nu den tredjestørste ejer af TV4 (efter svenske Alma Media og svenske Bonnier), som sammen med Berlingske Tidende har budt ind på TV2 her i landet.

For at gøre forvirringen komplet har Schibsted for nylig solgt dele af sin filmdivision til ærkerivalen Bonnier, en handel, som de svenske konkurrencemyndigheder ikke er færdige med at se på.

Bortset fra det offentlige skændsmål med Telenor, hvis anklager om dobbeltmoral han imødegik med en anekdote, der tilskrives nationaldigteren Bjørnstjerne Bjørnson: »Argumentet er svagt. Tal højere«, lever han meget tilbagetrukket, eller så tilbagetrukket som man kan, når man lever sammen med Norges finansminister Per-Kristian Foss.

Registreret partnerskab
I januar for to år siden indgik de registreret partnerskab på den norske ambassade i Stockholm, efter de havde levet sammen henved tyve år. Det havde længe været en offentlig hemmelighed, og da nyheden om registreringen kom frem, blev den modtaget med et skuldertræk i Norge.

»De har altid været tilbageholdende,« siger Espen Ophayg, organisationssekretær i Landsforeningen for lesbisk og homofil frigørelse (LLH) over telefonen fra Oslo.

»Men de har i høj grad medvirket til at give et mere nuanceret billede af homoseksuelle. En finansminister og en mediekoncerndirektør viser, at det findes i alle samfundslag.«

Ophayg fortæller, at en skandaleavis for over ti år siden prøvede at out'e Foss, der er den mest synlige af de to, men at sagen faldt med et brag, da ingen andre aviser tog sagen op. Det siges også, at det er Knarbakk, der står for opvasken derhjemme.

Han deltager aldrig i paneldebatter, og er mest kendt for at have en solid konservativ holdning til sit arbejde. Når det kommer højt, optræder han som ledsager ved officielle middage, ellers ses han og Foss kun lejlighedsvis på kunstgallerierne i Oslo.

Favner vidt
Kun de sidste otte år af sin karriere har han helliget det tværmediale, hvor norske TV2 har taget meget tid og energi. Schibsted ejer TV2 sammen med forlagskoncernen Egmont og A-pressen og i fem år stod han i spidsen for TV-stationen, der er fuldstændig privatejet og har haft stor succes - også selvom stationen er underlagt de samme public service-krav som den danske søsterstation.

Han favner vidt, og hans løbebane i den trykte presse spænder fra dagspressen til ugepressen. Han var en tid chefredaktør for norske Hjemmet og andre ugeblade, har været redaktionssekretær i flere omgange på det kristne Vårt Land og var chefredaktør for Dagens Næringsliv - der svarer til Berlingske Business, da han blev ansat i 1996 som koncernchef i Schibsted.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen