Berlingske Business

Scheibyes stille protest

At udvide produktionen i Ungarn, var en rationel økonomisk beslutning, som Coloplasts adm. direktør traf. Trækket giver ham anledning til at lufte sin utilfredshed med omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark.

Coloplasts administrerende direktør, Sten Scheibye, er den moderne politikers drøm af en erhvervsmand.

Han leder et dansk flagskib, der med sin produktion af stomi-poser, brystproteser og hospitalsudstyr, har skabt et hav af arbejdspladser i Danmark. Virksomheden er en bragende succes, og Scheibye har opbygget en klar social profil i offentligheden. Han samarbejder med kommunerne om at sluse langtidsledige ind på arbejdsmarkedet og han engagerer sig i sociale politiske spørgsmål.

Nu vælger Coloplast at udvide produktionen på ny. Men ikke i Danmark, som Scheibyes sociale hjerte bløder for. Nej, Ungarn skal nyde godt af det det trecifrede millionoverskud i halvårsregnskabet, fordi, som Scheibye siger, at omkostningerne er for høje i Danmark.

Har du mistet dit nationale sindelag?

»Nej, men vi har 98 procent af vores salg i udlandet, og vi har mere end halvdelen af produktionen i Danmark, og det er en ubalance vi nu forsøger at rode bod på. På grund af vores vækst kan det gøres sådan, at vi ikke beskærer vores arbejdsstyrke i Danmark, men omlægger arbejdsopgaverne, så en del af produktionen i fremtiden skal foregå i udlandet,« siger Sten Scheibye

Din sociale profil, og dit engagement for de svage på arbejdsmarkedet, hvad blev der af det i overvejelserne?

»Det er der ikke lavet spor om på. Men det er klart, at vi må tage omkostningerne ved at producere i Danmark med i betragtning.«

Sten Scheibye ser simpelthen ingen modsætning. Og måske med rette. Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder, der vokser ud over landets grænser, også skaber mere beskæftigelse i hjemlandet.

Men var du alligevel ærgerlig over, at i må flytte produktionen til Ungarn?

»På ingen måde. Det her har været drøftet i vores samarbejdsudvalg, og medarbejderne ser heller ikke det her som nogen trussel. De vil også få de mere spændende opgaver fremover og de vil få mere efteruddannelse.«

Høje lønomkostninger, energipriser, vandpriser og byggeomkostninger er med til at sende jeres produktion til udlandet, siger du. Det er vel en besked til politikerne?

»De kan ikke lave om på tingene på kort sigt. Det kan jeg kan sagtens forstå.«

Hvad skal de så gøre?

»De skal arbejde med integrationen af medarbejdere af udenlandsk herkomst, som typisk ikke har de bedste kvalifikationer til at løse de opgaver, som vi i højere og højere grad vil få i vores produktion. det kræver uddannelse, men om man gør nok ved det, ved jeg ikke. Det er da noget, som vi som virksomhed, med vores sociale indstilling, gerne vil deltage i. Vi kan ikke løse opgaven alene, men vi vil gerne spille med,« siger Sten Scheibye.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen