Berlingske Business
13:15Danske Bank: »Aktierne er som en sukkermad«

Savnes: 24 millioner tusindlapper

Omløbet af store pengesedler stiger stærkt herhjemme. Ingen ved præcist hvorfor, men der gættes på alt fra sort arbejde til »madraspenge« hos pensionister.

I pengeautomater kan man ikke få udbetalt 1000-kronesedler. Ved kassen i banken er det ganske usædvanligt, at få 1000-kronesedler, selv hvis man hæver lidt større summer. Og at få en 1000-kroneseddel i byttepenge virker ikke specielt sandsynligt.

Det er i det hele taget ganske sjældent, almindelige danskere ser eller modtager 1000-kronesedler.

Ikke desto mindre cirkulerer de største danske sedler i et gigantisk og og tilmed hastigt stigende omfang.

Ved udgangen af 2001 var der i alt 23,6 mio. 1000-lapper i omløb, hvilket er en stigning på over 20 pct. på fire år, og de store sedler, der har malerne Anna og Michael Ancher portrætterede på forsiden, står dermed for langt over halvdelen af de i alt 43,5 mia. kr. i kontanter, som Danmarks Nationalbank har i cirkulation af pengesedler. Den samlede mængden af mønter er i øvrigt ca. fire mia. kr.

Hvorfor det er nødvendigt at sætte flere og flere 1000-kronesedler i omløb ved Danmarks Nationalbank ikke præcist. Men Winnie Jakobsen fra bankens sekretariat siger, at en del ældre mennesker givet betaler mere med kontanter, end unge.

»Der er muligvis også nogle, som sparer op i 1000-kronesedler, og har en del af dem liggende i kontanter,« siger Winnie Jakobsen.

»Madraspenge« kunne man kalde dem, som der måske bliver flere og flere af herhjemme, måske især hos pensionister, som ofte bliver trækkes i sociale ydelser, hvis de har renteindtægter ved siden af deres pension.

Nogle mener også, at det gigantiske omløb af 1000-lapper hænger sammen med et måske stigende omfang af sort arbejde, som betales kontant med friske bundter af pengesedler, ligesom der op til årsskiftet 2.000 var en del efterspørgsel efter kontanter, fordi nogle frygtede edb-problemer i danske pengeinstitutter.

Det kan også være aktiekursernes nedtur og flugten væk fra værdipapirer, som øger danskernes beholdning af kontanter, og heraf især de store af slagsen.

Uanset årsagen er den store beholdning af kontanter til stor gevinst for Danmarks Nationalbank, og dermed i den sidste ende for den danske stat.

Nationalbanken låner penge ud til peninstitutterne for op mod 3,5 pct. årligt, og Nationalbanken kan derfor alene fra 1000-kronesedlerne årligt inkassere en rentegevinst på hele 826 mio. kr., som havner i statskassen i stedet for som en renteindtægt hos borgerne.

Bankerne vil også helst have pengene ind på en bankbog, som de ofte tjener godt på, eftersom indlånerenten er langt lavere end udlånsrenten, og bankerne kan placere kontanter i Danmarks Nationalbank til langt højere renter, end de giver på bankbøger selv med lange opsigelser.

Pudsigt er det også, at den cirkulerende pengemængde vokser år efter år, trods stigende brug af Dankort og andre former for betalings- og kreditkort.

I 1991 cirkulerede der mønter og sedler i Danmark for 27,7 mia. kr. Det svarede til 32,3 pct. af datidens bruttonationalprodukt, BNP.

I øjeblikket er den cirkulerende pengemængde oppe på at udgøre 34,7 pct. af BNP.

Så nok stiger brugen af plastickort. Men det gør brugen af kontanter og madraspenge også - i dagens Danmark, hvor også antallet af elektroniske betalinger via PC-banker eller internettet boomer.

De gode gamle pengesedler lever i bedste velgående, og er måske mere truet af euroen, end af moderne teknik og elektronik.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen