Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

SAS sikrer CSC en flyvende start

SAS sikrer CSC en flyvende start - 1
»Det er svært at opbygge en IT-forretning fra bunden i Sverige,« siger Pete George, chef for CSC' nordiske ekspansion. <br>Foto: Jan Jørgensen

Svenskerne kender ikke dansk-amerikanske CSC, men det kommer de til: Efter milliardopkøbet af SAS' IT-selskab vil Valby-selskabet for alvor befæste sig i Sverige.

Hos CSC i Valby venter man. Og man venter en anelse utålmodigt, for nu at sige det pænt.

Det er de svenske konkurrence-myndigheders godkendelse af CSCs opkøb af Scandinavian IT-Group (SIG) - SAS' IT-selskab - der mangler det endelige blå stempel for at være helt lovformeligt.

»I kontrakten med SAS står der, at vi overtager selskabet pr. 1. februar 2004, og det er jo snart. Endnu har vi ikke fået myndighedernes godkendelse, og jeg håber, det sker inden da,« siger administrerende direktør Pete George, nordisk chef for CSC, som har hovedkontor i Valby.

Danmarks mest vindende outsourcingselskab gennem de seneste år, CSC, har med opkøbet af SIG og de 1.200 medarbejdere sikret sig et brohoved og - i bogstaveligste forstand - en flyvende start i Sverige. I Stockholm sidder snart 350 SIG-medarbejdere, og de skal være med til at udbrede kendskabet til CSC i Sverige.

»Jeg vil gerne understrege, at det først og fremmest er den isolerede kontrakt med SAS, der er interessant for os. Vi er overbeviste om, at vi kan levere en bedre ydelse til SAS og til en lavere pris. Det er jo hele forretningsmodellen. Men når det er sagt, så vil vores arbejde for SAS helt sikkert være en god murbrækker for CSC på det svenske marked,« siger Pete George.

CSC - Computer Sciences Corporation - er et af verdens ældste og største IT-outsourcingselskaber med 92.000 medarbejdere, heraf snart 4.000 medarbejdere i Norden, når ni milliarder kroners kontrakten med SAS er helt på plads.

Det var opkøbet af det statslige Datacentralen i Valby i 1996, der banede vej for det meget succesrige CSC, der siden har vundet den ene storordre efter den herhjemme: TDC, Tryg, PFA, ISS, Politiet og Told & Skat har alle valgt at lægge deres IT hos CSC.

Fordelen er, at kunderne mod en klækkelig betaling køber sig til IT-ydelser og -sikkerhed og slipper for besværet med selv at udvikle og vedligeholde systemerne.

CSC har i dag en nordisk omsætning på 350 mio. dollar. Budgettet lød på 700 mio. dollars for 2006, men er nu opskrevet til 1,2 mia. dollars.

Ned med prisen
Som de øvrige direktører i IT-industrien er Pete George meget bevidst om, at det bliver svært at komme ind på det svenske marked, hvor eksempelvis IBM - verdens største IT- og konsulentselskab - har været i årtier.

»I dag er vi 350 medarbejdere i Sverige, og det er usædvanligt få, vor globale markedsposition taget i betragtning. Til gengæld har CSC i Danmark den højeste markedsandel i verden i CSC-koncernen. Det er for mig et bevis på, at vi har en berettigelse i Norden, og så forskelligt er det svenske marked altså ikke fra det danske. Derfor vil vi ind i Sverige, og det er den proces, der nu forestår, og hvor vi tager afsæt i vor danske succes. De svenske kunder taler det samme sprog som danskerne, når det gælder outsourcing: Det er en nedbringelse af omkostningerne, kombineret med hurtig adgang til ny avanceret teknologi, og god service, det handler om,« siger han.

Pete George har siden 1998 haft det nordiske ansvar, og fra Valby har han koncentreret sig om at opbygge en markant position i Danmark.

Konsolidering nok engang
CSC mener, at der ligger en guldgrube for selskabet i Sverige.

»For mig er det vigtigt, at man altid bruger lokalt talent. Derfor skal vor ekspansion i Sverige ske lokalt, og den skal vedligeholdes lokalt. Det er den proces, vi nu går i gang med. Jovist, det svenske marked er mere modent end det danske, men det er ikke en udfordring, der skræmmer os. Jeg ser flere muligheder end forhindringer i Sverige.«

Pete George mener, at der vil ske en konsolidering hos outsourcingleverandørerne.

»Jeg bemærker, at andre større danske selskaber er på vej til Sverige, og jeg tror, der er plads til os alle, fordi vi har forskellige profiler. CSC kan ikke løfte opgaverne for de små kunder, det kræver en vis volumen, førend vi kan skabe en fornuftig forretningsmodel. Men en konsolidering vil der ske. Og som chef for CSC konstaterer jeg nøgternt, at vi ikke har så meget at tabe i Sverige al den stund, at vi er meget små. Ergo må nogle af de store tabe markedsandel hos vore svenske naboer,« siger Pete George.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen