Berlingske Business

SAS-forhandler: »Jeg dør ung«

SAS-forhandler: »Jeg dør ung« - 1
Verner Lundtoft Jensen er 49 år og opvokset i Aalborg. Han er uddannet tjener og blev kabineansat i SAS i 1978. Formand for de danske kabineansatte i SAS. Derudover aktiv i en række internationale transportforeninger. Bor i Dragør med sin kone og er far til tre. <br>Foto: Liselotte Sabroe

Han er billedet på de SAS-ansattes skæbnesvangre kamp for både at redde den kriseramte luftfartskoncern og redde medarbejdernes job. På tredje uge sidder Verner Lundtoft Jensen som chefforhandler for de danske kabineansatte.

Verner Lundtoft Jensen er en presset mand.

Han behøver ikke sige det, for det lyser ud af ham.

Tre ugers forhandlinger i forligsinsitutionen i det indre København for at nå frem til en frivillig aftale med SAS-ledelsen om betingelserne for de kabineansattes løn, pension og arbejdstid er foreløbig endt uden resultat. Langt fra endda.

Spandevis af kaffe, det mentale pres fra visheden om, at såvel SAS-koncernens samt hans egne medlemmers fremtid er afhængige af hans resultat i forhandlingerne og kun få timers sammenhængende søvn gennem de seneste tre uger, har forlængst bragt ham i konflikt med dele af FNs Torturkonvention.

Man dør ung af det her, som han udtrykker det.

Smadret privatliv
»Det er ekstremt hårdt såvel fysisk som mentalt. Jeg er jo også familiefar med tre børn, men i forhold til de problemer, mine medlemmer står over for, så må jeg finde mig i, at mit privatliv bliver smadret i en periode,« fortæller formanden for de 1.400 danske stewarder og stewardesser i SAS.

Verner Lundtoft Jensen understreger flere gange, at han som person er ligegyldig, og at ansvaret og beslutningerne træffes af en enig bestyrelse for de kabineansattes forening, CAU.

Men den 49-årig tjeneruddannede nordjyde, der kom til SAS i 1978, er blevet billedet på de kabineansattes skæbnesvangre kamp mod mindre løn, ringere arbejdsforhold og uundgåelige afskedigelser.

I Verner Lundtoft Jensens optik har situationens været håbløs lige fra begyndelsen. SAS kræver, at de kabineansatte skal gå 20 procent ned i løn samtidig med, at de skal øge deres produktivitet med 30 procent.

Urealistisk og ydmygende, mener de kabineansattes frontsoldat.

Med udgangspunkt i SAS-ledelsens krav påbegyndte man allerede forhandlinger i november, men gennem de sidste tre uger har forhandlingerne været henlagt til forligsinstitutionen under ledelse af Asbjørn Jensen og Mette Christensen.

Gamle, grå mænd
Verner Lundtoft Jensen har flere gange forhandlet i tre døgn kun afbrudt af to gange fem timers søvn.

»Hjernekapaciteten falder vel omvendt proportionalt med tiden, man forhandler. Jeg har altid undret mig over, at overenskomster skal indgåes af gamle, grå mænd, der ikke har sovet i flere døgn. Nu er jeg selv blevet sådan en. Men de lange forløb giver en dynamik, som kan bringe én langt,« fortæller han.

Havde det ikke været for spisestedet Vita med åbningstider til klokken fem om morgenen, havde kroppen sikkert sagt fra. Menukortet er foreløbig gennemgået fem gange.

Efter råd fra forligsmand Asbjørn Jensen blev forhandlingerne i weekenden flyttet til Hotel Royal for at få lidt luftforandring fra »forligsen«, hvor der lugter »som en gammel bodega.«

Men heller ikke det har hjulpet. Til gengæld fik Verner Lundtoft Jensen lejlighed til at byde sin kone ud at spise - en uge efter at have set hende sidst.

Udover familien har der heller ikke været et minut i overskud til at pleje interessen for sin landrower og jagt. Det er heldigvis uden for sæsonen.

Drømmer om jagt
»Det er en hård periode, og de få gange, man får lov at sove, så drømmer man om det. Men jeg bukker ikke under for pres, og det må også være en af grundene til, at medlemmerne har valgt mig til at tale deres sag.«

Uanset resultatet af forhandlingerne, så kan Verner Lundtoft Jensen være sikker på at skulle sige farvel til en række af sine medlemmer, og det kommer til at gøre ondt. Mest på de afskedigede, men også på deres formand.

For tre uger siden begyndte Verner Lundtoft Jensen sammen med sin forhandlingsdelegation at sidde over for SAS-ledelsen i forligsinstitutionen. Dengang var der aktivitet i alle institutionens 35 forhandlingslokaler. I dag er blot de kabineansatte og SAS tilbage.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen