Berlingske Business
16:03Apple-aktien stiger på rygter om nye hovedtelefoner

Samarbejde om 3G-net kan halvere teleudgifterne

Fælles master og isenkram vil skære halvdelen af regningen væk for teleselskaberne. Det vil give lavere priser og flere kunder. Men grundlaget for 3G-telefoni med krav om 320 procents mobildækning af Danmark er udtænkt i monopolernes tid, lyder kritikken.

Teleudbyderne kan spare næsten 40 procent af deres investeringer i højhastighedsmobilnettet 3G med bl.a. videotelefoni, hvis de slår sig sammen om at sætte antenner og isenkram op. Og derved kan priserne sænkes, så der hurtigere ville komme flere kunder til.

Det er en af konklusionerne i den afsluttende hovedopgave, som skaffede danskeren Erik Fraas en Master of Science-titel i international virksomhedsdrift, strategi og ledelse fra South Bank University i London. Og det er netop den model, som de to store svenske teleselskaber, Telia Sonera og Tele 2, fra marts vil gå i gang med for at spare penge.

»Hamrende ligegyldigt«
Direktør Torben Rune fra IT- og teleanalysefirmaet Netplan er enig i sparepotentialet.

»Jeg er fuldstændigt enig i, at der kunne spares mellem 40 og 60-70 procent af omkostningerne til at etablere netværk, hvis alle fire-fem operatører samarbejdede,« siger han til Berlingske Tidende.

Han mener dog, at hele lovgrundlaget for 3G-telefoni bygger på forældet tankegang.

»Dengang det nuværende mobilnet, 2G, skulle sælges, var dækningsgraden - altså hvor mobiltelefonen fungerede - et konkurrenceparameter. Derfor stillede lovgiverne krav om en vis dækning. De krav er gået igen i 3G-udbuddet, men verden ser totalt anderledes ud i dag. 3G er designet i de tider, hvor stort set alle teleselskaber var nationale monopoler. I dag er det hamrende ligegyldigt, hvor godt nettet dækker, for 3G-telefonerne skifter automatisk til 2G-nettet, hvis der ikke er dækning. Nu handler det om kvaliteten og beskaffenheden af tjenesterne, altså hvad man kan bruge 3G-telefonen til,« siger han.

320 procents dækning
Kravet om, at de fire selskaber med dansk 3G-licens - TDC, Orange, Telia og »3« - inden dette års udgang skal dække 30 procent af befolkningen, gavner ingen.

»Det er ikke til gavn for hverken teleselskaber eller kunder og påfører kun teleselskaberne ekstra omkostninger. Og hvis alle fire selskaber i 2008 skal levere 80 procents dækning, giver det 320 procents dækning af Danmark - det giver jo ingen mening,« siger Torben Rune, som ikke tror på nogen gylden fremtid for 3G-telefonien.

I de fleste lande bygger hvert teleselskab sit eget net op. Det har politikerne krævet for at skabe konkurrence og undgå slagsmål à la TDCs ejerskab over kobberledningsnettet til telefoni, som andre selskaber lejer sig ind på. Både i Danmark og Sverige har kun »3« endnu åbnet sit net, i Danmark skete det i oktober 2003.

Dyrt og langsomt
»Det begrænsede antal licenser har gjort det umuligt for firmaer at komme ind på markedet, hvor det ikke er tilladt at dele en licens eller købe kapacitet på et eksisterende net. Resultatet af statsindblanding er højere omkostninger og langsommere udbredelse, hvilket er i modstrid med regeringernes mål om at udvikle det vidensbaserede informationssamfund,« vurderer Erik Fraas i sin afhandling, der bl.a. bygger Telia Soneras og Tele 2s erfaringer fra samarbejdet.

Han tror ikke, at et fælles opbygget net vil ændre på konkurrencen, da der er så få spillere på markedet. Angsten for at miste kontrollen over nettet er dermed også mindre.

»Netværksdeling gennem samarbejde vil være yderst velgørende for investeringen i 3G-net, hvor det anslåes, at besparelserne vil ligge på nær 40 procent af de samlede omkostninger ved 3G-nettet. Hvis en pæn del af besparelsen gives videre til forbrugerne, vil det sandsynligvis øge tilegnelsen af teknologien,« skriver Erik Fraas og slår fast, at selskabernes betydelige investeringer dermed kommer hurtigere hjem.

Hvert selskab med dansk 3G-licens betaler 71 millioner kroner til staten hvert år, bare for at have retten til at bygge nettet op.

Diffuse grænser
Der er, ifølge Torben Rune fra Netplan, intet, der praktisk forhindrer teleselskaberne i at arbejde sammen om både master, sendere, infrastruktur, el-forsyning m.m. Men lige præcis en del af sendefrekvenserne er, hvor IT- og Telestyrelsen siger stop, selv om også det sagtens kunne lade sig gøre.

»Grænsen for, hvad man må og ikke må, er diffus, men det er mit indtryk, at denne grænse flytter sig, efterhånden som det går økonomisk dårligere og dårligere for selskaberne,« siger Torben Rune.

Den usikkerhed, som det enkelte selskab risikerer ved at åbne sit net for andre, kan ifølge Erik Fraas' afhandling begrænses væsentligt ved omhyggelig udvælgelse af samarbejdspartnerne samt af fælles og klare mål med samarbejdet.

»Teleudbyderne arbejder i en kapitalintensiv industri, som undergår forandring fra at være 'teknologidrevet' til at være en 'markedsdrevet' industri, hvor fleksibilitet over for eksterne ændringer i forbrugerkrav er en konkurrencemæssig fordel. Netværksdeling gennem samarbejde vil øge deres interne fleksibilitet - især den finansielle - i form af flere ressourcer til at tilpasse sig disse eksterne ændringer,« konkluderes det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen