Berlingske Business

Sådan kan outsourcing af IT-jobs bekæmpes

IO Interactive er et skridt i den rigtige retning i etableringen af varige videnbaserede jobs.

BEKYMRINGERNE VIL NÆSTEN INGEN ende tage, når man stikker fingeren blot en lille smule ned i fagforeningernes univers og spørger til deres holdning til outsourcing.

Dels er der frygten for jobflytning til Indien og Østen, hvor arbejdslønnen er lige så lav, som kvaliteten er høj.

Dels er der frygten for det store antal danske arbejdspladser, der vil blive omdirigeret til de 14 nye EU-lande, som fra den 1. maj bliver en del af vores integrerede verden.

Og dels er fagforeningerne på bedste solidariske vis ganske opmærksomme på, at holde andre EU-arbejdstagere (læs: lavtlønspressere) væk fra det danske arbejdsmarked.

Alt sammen sker for at beskytte den danske (med)arbejder. Jeg synes, det virker som en defensiv strategi.

Og det bliver endnu mere defensivt fremover, for et mundheld siger jo, at alt, hvad der sker i USA, kommer til os med et halvt eller helt års forsinkelse. Sagen er, at lige nu har specielt de amerikanske IT-foreninger travlt med en kampagne for at bevare lokale arbejdspladser.I SIDSTE UGE DANNEDE en gruppe på flere hundrede amerikanske IT-fabrikanter, fagforeninger, organisationer og detailforhandlere, en anti-outsourcing-organisation.

Nu kan man med rette mene, at når der er udsigt til, at tre millioner arbejdspladser på 24 måneder forsvinder fra USA til Østen, så er problemet til at få øje på, og derfor er problemet anderledes nærværende for dem.

Desuden er det ikke kun outsourcing, isoleret set, der nager vore amerikanske venner.

For meget à propos Fields-åbningen på Amager i morgen, så bekymrer det også, at internationale, regionale og nationale kæder og storcentre kvæler den lille privatejede forhandler.

Anti-outsourcinggruppen foreslår, at der indføres et lovgivningsmæssigt loft over, hvad nationale selskaber må sende af job til andre lande.

Desuden må arbejde, der udføres for offentlige midler, kun ske lokalt eller nationalt, og generelt skal der være tre måneders varsel førend job må sendes bort.

Mere radikalt er, at man vil påvirke forbrugerne med »køb lokalt«-kampagner, og man vil påvirke investeringsforeninger og -fonde til at investere i nationale virksomheder. Men er det nok til at standse outsourcingen? HVIS MAN SKAL VINDE OVER lavtlønslandene, synes der at være mere potentiale i at nå frem til at definere en ny forretningsmodel, der er mere profitabel end outsourcing-modellen. Der kommer jo hele tiden ny forretningsmodeller. Hvem husker ikke den »ny økonomi« for nogle år siden, som IT-branchen stod bag?

Jovist, det var ikke den store succes, siges der, men lige nu er der da mange succesrige virksomheder, der baserer sig på ideen om at være digital købmand. IO Interactive - selskabet bag Hitman og Freedom Fighters - eksempelvis.

For 100 års siden var Henry Ford også først med en ny forretningsmodel. Hans bilproduktion blev direkte dødsdømt, da han foreslog, at Model T blev nedsat fra 850 dollar i 1908 til 99 dollar i 1914. Samtidig blev medarbejderlønnen fordoblet. Strategien viste sig at være rigtig..JANOS FLÖSSER ER ENDNU ET eksempel på, hvad der må betegnes som en holdbar forretningsmodel. Flösser er en af sidste uges mange nye danske millionærer, da IO Interactive blev solgt til engelske Eidos.

Historien om IO Interactive er et lille eksempel på hvordan outsourcingen kan standses. Det er jo ikke pizzaspisende nørder, der skaber IOs spil, men højtuddannede, højt lønnede akademikere, der tilfører samfundet meget store værdier. Samtidig kan deres viden ikke flyttes fra landet, fordi mange af IO-medarbejderne, ironisk nok, er insourcede udlændinge, der elsker at være i Danmark og med glæde betaler skat herhjemme i det omfang, de altså har kunnet få opholdstilladelse.

Naturligvis løser IO-eksemplet ikke de problemer, der er i Nordjylland, hvor Flextronics pludselig mister en stor industriproduktion. Men det er et skridt i den rigtige retning i etableringen af varige videnbaserede arbejdspladser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen