Berlingske Business

Russisk telegigant får gigantisk skattesmæk

Russisk telegigant får gigantisk skattesmæk - 1
Den russiske regering har sendt rystelser gennem teleselskabet Vimpelcom med en uventet skatteregning for 2001 på flere millioner. Det øger frygten for, at det kan ende med en ny Yukos-saga, hvor regeringen har sendt det ene skattekrav efter det andet og truer virksomhedens eksistens. Foto: AFP

Det russiske teleselskab Vimpelcom rammes af kæmpe skattesmæk. Kritikere ser angrebet som tak for sidst i et andet speget politisk teleslagsmål, hvor en dansk advokat spiller en interessant hovedrolle.

Et nyt Yukos er måske under opsejling, efter at de russiske myndigheder onsdag krævede 4,4 mia. rubler (900 mio. kr.) i ekstraskat fra Ruslands næststørste mobiltelefonselskab, Vimpelcom.

25 procent af selskabet ejes af Alfa Group, som igen kontrolleres af den indflydelsesrige og stenrige oligark Mikhail Fridman, som er raget uklar med den russiske telekommunikationsminister i en anden sag om Ruslands tredjestørste mobilselskab, Megafon, der også har en interessant dansk udløber.

Alfa og en dansk advokat ved navn Jeffrey Galmond slås som tidligere omtalt her i avisen om ejerskabet af en 25 procents aktiepost i den hastigt voksende mobilsucces Megafon. Gennem et indviklet net af selskaber kontrollerer Galmond i forvejen næsten 40 procent af Megafon, og mange mener, at Galmond i virkeligheden er en stråmand for den russiske telekommunikationsminister Leonid Reiman, der er tidligere teleforretningsmand og gode venner med Galmond. Som minister kan Reiman af indlysende årsager ikke samtidig være storinvestor på telemarkedet, og han nægter at være involveret.

Retssager
Alfa Group, der i forvejen ejer 25,1 procent af Megafon, drømmer om at fusionere selskabet med Vimpelcom, hvis de vinder en hel byge af igangværende retssager om de andre 25 procent aktier i Megafon. Men Vimpelcom synes at vade fra den ene retssag til den anden. Nu kommer så en egentlig skattesag, og folk tæt på Alfa siger til Berlingske Tidende, at man kan se Reimans tydelige fingeraftryk på sagen - noget som Reimans talsmand kategorisk afviser.

Politiske motiver
Folkene bag Vimpelcom har travlt med at nedtone eventuelle politiske motiver. De understreger, at skattesagen er i sin indledende fase, og at man plejer at kunne løse den slags i mindelighed. Men folk med kendskab til sagen siger også, at Vimpelcom-investorerne vil blive en hel del mere urolige, hvis skattesagen, der vedrører 2001, kun er den første i en hel serie, ligesom det var tilfældet med Yukos.

Aktiemarkederne er allerede urolige, og Vimpelcom-aktierne tabte prompte 20 procent af værdien på børsen i New York, hvor selskabet også er registreret. Skattekravet på 4,4 mia. rubler er ganske vist en brøkdel af, hvad kravet mod Yukos endte på, men svarer på den anden side til tre gange Vimpelcoms overskud det år. Sagen bekymrer analytikere, der anså telesektoren som en relativt sikker russisk investering, fri for politisk arvegods. Mange selskaber, der som Yukos blev dannet på resterne af de sovjetiske statsindustrier, har mange politiske og økonomiske lig i lasten fra en privatiseringsproces, som man med et meget pænt ord kan kalde uregelmæssig.

Mobiltelefoniselskaberne blev derimod skabt fra grunden og var dermed som udgangspunkt fri for uheldig bagage - troede man. Nu siger analytikerne, at intet selskab åbenbart kan vide sig sikker.

Det russiske mobilmarked er et af de allermest attraktive, hvor næsten halvdelen af den russiske befolkning i dag ejer en mobiltelefon mod bare 20 procent sidste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen