Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Rivegilde i pensionsbranchen

Private pensionsselskaber og forsikringsmæglere er oprørte over en undersøgelse fra ATP. De kritiserer undersøgelsen for at være ensidig, da den ikke tager hensyn til afkast.

Pensionsselskaber og pensionsmæglere kritiserer nu voldsomt den store undersøgelse af de høje administrationsudgifter i branchen, som ATP for kort tid siden offentliggjorde, og som medførte betydelig omtale.

»Det står enhver frit for at foretage analyser af pensionsmarkedet - herunder ATP. Det er i sidste ende beskæftigelsesministeren, der på statens vegne skal afgøre hvilke krav til redelighed og fairness, der skal stilles til ATPs analyser. Det er nemlig beskæftigelsesministeren, der på statens vegne udpeger, hvem der skal sidde i ATPs bestyrelse og dermed lægge linien og niveauet for debatten,« lyder den kontante kommentar fra Hanne Christensen, direktør for Skandia, som i ATPS undersøgelse er udpeget til at være det selskab, som har de højeste administrationsudgifter. Budskabet i ATPs undersøgelse er ellers utvetydigt. Høje administrationsudgifter udhuler pensionisternes formue, lyder konklusionen.

Kun administrationsudgifter
Faktisk viser et taleksempel fra undersøgelsen, at 250.000 kr., der blev indbetalt for 40 år siden, udvikler sig til godt 1,4 mio. kr. hos et pensionsselskab, mens samme indbetaling »kun« bliver til knap 750.000 hos et andet pensionsselskab.

Forskellen på de to selskaber er administrationsudgifterne. Hos det ene selskab er administrationsprocenten på blot 0,05, mens den hos det andet er på 1,75 pct.

ATP har »tilfældigvis« netop en administrationspct. på 0,05 pct. Og dermed fremstår pensions-giganten med hovedsæde i Hillerød som et ekstremt billigt selskab, når det gælder administration - selv om ATP selv gør opmærksom på, at man er en lovbefalet ordning, hvilket betyder, at kunderne selv kommer ind ad døren, mens de kommercielle selskaber skal kæmpe for hver enkelt kunde.

Hvad der imidlertid billedligt talt får konkurrenterne til at se rødt ved den højt profilerede undersøgelse er, at undersøgelsen ikke tager hensyn til de afkast, som pensionsvirksomhederne kan få på de finansielle markeder.

Samtidig påpeger de, at ATP slet ikke kan modtage et engangsindskud på 250.000 kr. - et beløb, som jo ellers blev brugt i regneeksemplet for at påpege den store forskel på den dyre og billige administration.

Skandia slår ATP
Danmarks største forsikringsmægler-virksomhed, Willis, har regnet videre på ATPs regneeksempler, men har samtidig indregnet henholdsvis ATPs og Skandias afkast de sidste fem år. Skandia bliver netop i ATPs undersøgelse udråbt som den pensionsvirksomhed, der bruger flest penge på administration.

»Det er problematisk at sammenligne en stor kollektiv pensionsordning som ATP med de fleksible ordninger i de private pensionsselskaber, der tilbyder en helt anden palette af produkter,« siger Hans Henrik Bloksgaard, partner i Willis.

Forsikringsmæglervirksomheden mener, at det er unfair at gøre et stort nummer ud af administrationsudgifterne, hvis afkastet ikke samtidig bliver indregnet. Når både afkast og administrationsudgifter er indregnet viser undersøgelsen fra Willis, at Skandia set over de sidste fem år faktisk slår ATP, når det gælder om at skabe en større formue til kunderne, fordi Skandias afkast har været på 4,5 procent, mens ATPs blot har været på 2,6 procent.

Hanne Christensen, direktør for Skandia, lægger ikke skjul på, at hun er yderst pikeret over ATPs undersøgelse:

»Set fra kundernes synspunkt er de omkostninger, som ATP målte i sin undersøgelse ikke specielt interessante. Og det kan undre, at en statsinstitution som ATP ikke gør mere ud af afkastet. Det ville have været redelig forbrugeroplysning at pointere, at tallene i analysen ikke kan bruges af danskerne til at afgøre, hvor det er fordelagtigt at placere sine pensionspenge,« siger Hanne Christensen.

Skandias direktør påpeger ligeledes, at mens ATP har eksisteret siden 1964, har Skandia kun været på markedet i få år i Danmark.

»ATPs analyse svarer til at sammenligne æbler og bananer. ATP er en organisation, som stammer tilbage fra 1964. Vi har eksisteret tre år i Danmark. Det tager tid at etablere sig og er naturligvis også omkostningstungt. Samtidig har vi langt flere muligheder for investeringer end ATP, og det koster naturligvis penge,« siger Hanne Christensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen