Berlingske Business

Retssag mod Shell for oliefusk

Retssag mod Shell for oliefusk - 1
Selv om en stribe aktionærer vil sagsøge Shell for angiveligt urigtige oplysninger om selskabets reserver og dermed tab, reagerede aktiekursen ikke synderligt på nyheden i går.<br>Foto: Bloomberg

En række aktionærer i Shell har lagt sag an i USA mod den hollandsk/britiske oliegigant. Sagsøgerne tabte penge, da Shell for nylig nedjusterede sine sikre oliereserver og mener, at firmaet har vildledt finansmarkederne.

NEW YORK: Shell chokerede både aktionærer, analytikere og andre aktører i starten af januar, da firmaet pludselig nedjusterede sine sikre oliereserver - i modsætning til blot potentielle - med hele 20 pct. Aktieprisen røg ned med over syv pct.

Nu vil en række aktionærer have erstatning. Det amerikanske advokatfirma Milberg Weiss Hershad Hynes & Lerach har lagt en masseretssag an mod Shell for med vilje at have overvurderet reserverne og dermed pyntet på selskabets finanser. Størrelsen af reserverne antages tit som en indikator for et oliefirmas finansielle helbred.

Sagens status som masseretssag betyder, at enhver aktionær i Shell fra 3. december 1999 til 9. januar 2004 har mulighed for at knytte sig til den.

Hvis sagen vindes, eller der indgås et forlig, kan der blive tale om milliarderstatning fra Shell. Men sagen er ikke klokkeklar.

»Jeg tror, det vil være ekstremt svært at bevise Shells skyld,« siger analytiker Tony Alves fra finanshuset Investec til BBC.

»Der er strengt taget ikke tale om at fordreje virksomhedens finansielle situation.«

Det, Shell har gjort, er at flytte fire mia. tønder olie fra de sikre reserver til de potentielle, efter at investeringer især i Australien og Nigeria ikke har vist sig at give pote i det omfang og med den hast, som det oprindelig var forventet.

Antallet af Shells tønder er stort, men selve denne praksis er ikke noget særsyn i oliebranchen.

De skotske energikonsulenter Wood Mackenzie kom for nylig med en rapport, der beskrev, hvordan de ti største vestlige oliefirmaer er blevet ved med at øge deres sikre reserver i regnskaberne, selv om nyopdagelser af olie er faldet drastisk.

Rapporten konkluderede, at oliefirmaerne ganske enkelt venter med at flytte deres oliefund over i den sikre kategori lidt efter lidt, også selv om de er opdaget for mange år siden. Meningen er, at reserverne bliver mere og mere »sikre«, efterhånden som firmaet vurderer, at de nærmer sig faktisk udvindelse. De opgivne, sikre reserver er med andre ord en kombination af bogholderi og gætteværk.

Den praksis er lovlig, og sagen har sat fokus på det amerikanske finanstilsyns regler.

Analytikere frygter nu, at det amerikanske finanstilsyn SEC vil begynde at kigge nærmere på reglerne for olievirksomheders måde at rapportere på. Det kan skabe usikkerhed i hele branchen.

Shells aktier på New York Stock Exchange holdt sig i går på det samme, lavere niveau på lidt under 50 dollar, som de faldt til ved styrtdykket i starten af januar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen