Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Renten i fokus for boligejere

Danisco kommer med regnskab for 2. kvartal i næste uge, men ellers er det rentens udvikling, som bliver interessant for op mod 150.000 husejere med flexlån.

Aktiekalender

Af Lars Erik Skovgaard

Rentens udvikling bliver den helt store begivenhed på næste uges finansmarked for alle husejere med korte flex- eller rentetilpasningslån.

Både mandag, tirsdag og onsdag afholder realkreditten nemlig deres årlige auktioner over korte lån, og der er afgørende for, hvor meget tæt ved 150.000 boligejere skal betale på deres lån hele næste år - eller længere tid endnu hvis de har lån med længere løbetid end ét år.

Men med mindre overraskende gode økonomiske nyheder dukker op, er der udsigt til, at boligejerne får glæde af den historisk lave rente, således at der i forhold til sidste år kan spares mere end 400 kr. om måneden efter skat på et typisk lån til en mio. kr.

En del af denne besparelse vil dog gå til større afdrag på lånene, så ydelsen efter skat vil typisk kun falde med omkring 200 kr. på et lån til én mio. kr.

Tirsdag eftermiddag kommer der fra USA et vigtigst nøgletal, der måske kan påvirke renten - også herhjemme.

Det er det såkaldte Philadelphia Fed indeks, som er udtryk for erhvervstilliden I USA. Det ventes at vise en mindre tilbagegang, efter en stor stigning sidste måned.

Men skuffer tallet, kan det trække både aktier og renter ned, mens en positiv overraskelse vil have den modsatte effekt.

Fra Danmark udsendes onsdag tal for handels- og betalingsbalancens udvikling, men her er udviklingen så god og stabil, at det af sig selv næppe vil kunne flytte eller påvirke renten.

Af andre lidt mere vigtige hjemlige nyheder er regnskabet for andet kvartal fra KFX-aktien Danisco - den danske gigant inden for sukker og fødevareingredienser.

I første kvartal af virksomhedens regnskabsår blev det samlede koncern-resultat på 267 mio. kr. hvilket var 11 mio. kr. bedre end ventet.

Virksomheden har dog en ret stor del af sine forretninger på det amerikanske kontinent, og er som følge deraf følsom over for dollarkursen udvikling.

Danisco-koncernen har selv oplyst, at et fald i dollarkursen på bare én kr. over et år, påvirker omsætningen negativt med 350 mio. kr., indtjeningen med 55 mio. kr. samt koncernresultatet med 25 mio. kr.

Og den amerikanske dollar har på det sidste været under pres, og næste uges tal for udviklingen på det amerikanske handelsbalance, vil måske bidrage til at forstærke den tendens.

Der ventes et underskud på knap 37 mia. dollar på den amerikanske handelsbalance, hvilket kan blive en negativ nyhed for dollaren, og dermed også for Danisco.

Men sidste melding fra Danisco går på, at de venter et koncernresultat på 225-275 mio. kr. i andet kvartal, og det er disse tal regnskabet vil blive målt op mod tirsdag.

Men ellers nærmer juletiden sig og derfor er det sandsynligt, at omsætningen tager af.

Derimod regner økonom Bo Overvad fra Handelsbanken fortsat store udsving, og at det især bliver stemningen på aktiemarkedet, der dominere de finansielle markeder og herunder også rentens udvikling.

les@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen