Berlingske Business

Rekordlav rente i 2005

Renten bliver rekordlav i 2005 for husejere med variabelt forrentede lån.

Husejere med variabelt forrentede lån får rekordlave renter i 2005. Fredag afsluttede Realkredit Danmark (RD) årets refinansiering af flekslån, og også landets største realkreditinstitut Nykredit har fastsat deres rente. Dermed har langt størstedelen af landets op imod 400.000 flekslånere - endnu en gang - opnået rekordlav rente på deres realkreditlån.

RD-kunder med såkaldte Flexlån F1 (lån, hvor renten er variabel og fastsættes en gang årligt) skal i 2005 betale 2,44 procent i rente. Det er 0,16 procentpoint under sidste år og dermed rekord.

Kunder hos Nykredit skal betale 2,49 procent mod sidste års 2,71 procent - altså et fald på 0,22 for et tilsvarende lån.

Også Nordea er færdige med refinansieringen, og her landede renten på 2,44.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen