Berlingske Business
17:16

Rejsegigant spår flydød

Danmark er for lille til den nuværende række af lavprisselskaber, og derfor må mindst et af dem lade livet, forudser Star Tour, Danmarks største rejseudbyder.

Danmarks største rejseudbyder forudser en snarlig lukning eller et salg af et eller flere af de danske lavprisselskaber.

Der er ganske enkelt for mange flyselskaber med fokus på lavpris i forhold til antallet af rejsende, mener salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

»Danmark er for lille til lavpris i det omfang, vi ser det i dag. Det kræver bare et hurtigt blik i deres regnskaber. Der er simpelthen ikke plads til tre store operatører som SAS, Snowflake, Sterling og Maersk Air, og derfor må i hvert fald én af dem forsvinde via en lukning eller et salg,« siger han.

Lavprisselskabet Sterling har i de sidste fire årsregnskaber leveret et samlet underskud på over 220 mio. kr. Samtidig går forventningerne til selskabets resultat i år på et underskud på helt op imod 100 mio. kr.

Ligeledes skrantende Maersk Air har netop fået tilført et kapitalindskud på 400 mio. kr. A.P. Møller - Mærsk, hvilket bringer moderkoncernens samlede bidrag over de seneste to år op på 1,1 mia. kr.

Gennem forhandlinger med alle selskaber om flyvninger af Star Tours 170.000 chartergæster har Stig Elling et indgående kendskab til de danske lavprisselskaber.

Star Tour har for nylig ændret sin fordeling blandt flyselskaberne, så Maersk Air i sommeren 2005 flyver med 65 pct. af Star Tours gæster, SAS med 30 pct. og Sterling med fem pct.

Udvider markedet
Stig Elling afviser, at lavprisselskabernes entre har frarøvet charterbureauerne væsentlige markedsandele. Det handler i stedet for om, at selskaberne har udvidet markedet.

»Lavprisselskaberne får groft sagt de gæster, der for rejsebureauerne ikke er attraktive. På vores tidligere stærke ruter til Malaga og Nice har de ganske vist taget en del af vores mest prisfokuserede kunder. Det er dem, som først får lyst til at rejse, når prisen hedder 495 kroner, og dem kan hverken vi eller lavprisselskaberne tjene penge på,« siger han.

Til gengæld kan rejsebureauerne udnytte lavprisselskabernes eksistens ved at købe pladser på ruter, som bureauerne ikke selv opererer på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen