Berlingske Business

Regeringen vil skærpe energikrav til huse

Forbrugerne og erhvervslivet skal spare en god milliard kr. om året frem til 2012. Det er den første milepæl i regeringens nye energihandlingsplan, som lægger op til betydeligt skærpede krav til bygningers energiforbrug.

Danskerne skal til at spare væsentligt mere på energiforbruget, og med regeringens spritnye energihandlingsplan er der lagt op til en markant skærpelse af kravene til energiforbruget i bygningsbestanden.

Regerings mål er, at energiforbruget i danske nybygninger skal reduceres med 25-30 pct. fra 2006, og fra 2010 varsler regeringen yderligere stramninger af energikravene på 25 pct.

Branchefolk, der har set det seneste udkast til Ervhervs- og Boligstyrelsens nye bygningsreglement, vurderer, at energikravene til et normalt nybygget hus bliver skærpet med omkring 25 pct. i forhold til de eksisterende regler.

Skærpelsen af bygningsreglementet betyder i første omgang dyrere nybyggeri, men også ved større ombygninger og renoveringer af gamle huse, og ved udskiftning af tage, vinduer og varmeanlæg kommer de nye skærpede energikrav til at gælde.

Men det nye bygningsreglement lægger også op til, at man kan brande sit hus som lavenergihus i lighed med hvad man kender fra hårde hvidevarebranchens energimærkninger.

Opdeling i energiklasser
Der bliver fremover mulighed for at klassificere sit hus som lavenergihus klasse 1, hvis det højst bruger halvdelen af den mængde energi, det skærpede bygningsreglement foreskriver, eller et klasse 2 hus, hvis det højst bruger 75 pct. af det et nybygget hus må bruge.

I første omgang kan nybyggerne se frem til merudgifter. Men målet er, at pengene hentes hjem igen i form af lavere udgifter til opvarmning af rum og vand.

»Der er et betydeligt potentiale for privatøkonomisk rentable energibesparelser. Den store udfordring er at sikre, at mulighederne også realiseres. Effektiv anvendelse af energien vil gavne miljøet og give forbrugere og danske virksomheder en lavere energiregning,« siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i en kommentar til energihandlingsplanen.

I handlingsplanen, der blev sendt i høring i går, lægges der op til, at det samlede danske energiforbrug - eksklusive til transport - skal nedbringes med én pct. om året frem til 2012.

Det vil sige, at forbrugernes og erhvervslivets udgifter til energi skal reduceres med godt en milliard kr. om året de kommende år. Det vil ifølge regeringen kræve investeringer på 4,3 milliarder kr., som dog altså gerne skulle være tilbagebetalt i form af besparelser efter fire år.

Ros til forslaget
Dansk Byggeri roser regeringen for dens forslag til handlingsplan.

»Der ligger så store energibesparelsespotentialer i bygningsbestanden, at det er helt oplagt at dreje på nogle af de knapper, som vil kunne gøre det interessant for bygningsejere at gennemføre energibesparende bygningsindgreb. Da der samtidig er tale om investeringer, der tjener sig selv hjem i løbet af få år, vil det være økonomisk attraktivt - både for private og offentlige bygningsejere,« siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, der i samarbejde med en række andre organisationer i byggeerhvervet har beregnet, at det over en 20-årig periode er realistisk at halvere det nuværende energiforbruget i bygningsmassen.

Handlingsplanen lægger også op til en skærpelse af de nuværende krav til energimærkning af huse.

Alle nye huse og lejligheder skal have en uvildig mærkning af hvor energieffektiv ejendommen er, en plan for hvordan ejendommen kan forbedres energimæssigt og anden information om, hvordan man kan opnå energibesparelser. Det samme gælder ved salg af eksisterende bygninger.

Endvidere lægges der op til, at gamle kedler og varmeanlæg skal efterses af autoriserede eksperter.

Ifølge et lovforslag skal det offentlige gå foran i bestræbelserne på at nedbringe energiforbruget.

Hvor en energimærkning på et parcelhus kommer til at gælde i ti år, skal mærkningen af offentlige bygninger ske hyppigere og regelmæssigt. Og ministeren får mulighed for at bestemme, at potentielle energibesparelser skal hentes hjem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen