Berlingske Business
09:39Frustrerede nordmænd retter skarp kritik mod Tesla - fordobler antal ansatte

Regeringen støtter Lindegaard

Den hårdt prøvede SAS-koncernchef Jørgen Lindegaard for nu fuld og åbenlys opbakning fra den danske regering. Sikringen af danske arbejdspladser er underordnet kampen for luftfartsselskabets overlevelse, fastslår finansminister Thor Pedersen.

Danske SAS-ansattes håb om politisk velvilje fra den danske regering til at sikre hjemlige arbejdspladser brister.

For første gang i de senere ugers kamp for at sikre det fællesskandinaviske luftfartsselskabs overlevelse melder finansminister Thor Pedersen (V) sig nu på banen med en uforbeholden støtte til koncernchef Jørgen Lindegaards hårde kurs over for de danske medarbejdere. Finansministeren afviser kategorisk, at den danske stat som storaktionær i SAS skal blande sig for særskilt at sikre de danske SAS-ansatte job trods de svære tider på det danske arbejdsmarked.

»Selskabet skal have friheden til at sikre, hvordan man bedst kommer helskindet igennem de vanskeligheder, man står overfor. I det billede er spørgsmålet om nationalitet underordnet i forhold til det overordnede mål om at sikre selskabets fremtid,« siger Thor Pedersen til Berlingske Tidende.

Skræk og rædsel
Finansministerens udmelding kommer, efter at dele af den politiske opposition samt en række fagforbund i SAS har opfordret regeringen til at reagere på Jørgen Lindegaards trusler om at erstatte danske SAS-ansatte med norske og svenske kollegaer.

Skrækscenariet for de danske SAS-medarbejdere skal ses i lyset af, at SAS-chefen undervejs i de kritiske forhandlinger har gjort det klart, at personalegrupper, der ikke vil indordne sig under de massive sparekrav fra ledelsen vil blive skiftet ud med ansatte fra Norge og Sverige.

Truslen har vakt skræk og rædsel hos særligt det danske kabinepersonale, der på tredje uge forhandler med SAS-ledelsen i Forligsinsitutionen uden resultat.

Staten ejer 14,3 pct.
Men om det er en dansker eller en nordmand, der serverer kaffen ombord på flyene er underordnet i det store billede, fastslår finansministeren. Omkostningerne er afgørende.

»Det er sådan med det statslige ejerskab, at der er en bestyrelse, som vi har fuld tillid til. Bestyrelsen har fuld tillid til, at den daglige ledelse kan træffe de beslutninger, der gavner SAS. Det er afgørende for et aktieselskab, at der er en mulighed for at drive selskabet, uden risiko for, at en politisk hånd kommer på tværs. Det respekterer jeg fuldt ud,« siger Thor Pedersen.

Den danske stat ejer 14,3 pct. af aktierne i SAS og har tidligere haft ret til at udpege et af medlemmerne i bestyrelsen.

Trods SAS-koncernens finansielle åndedrætsbesvær har Thor Pedersen som repræsentant for den danske stat ikke øget den løbende kontakt med bestyrelsen.

»Kontakten til bestyrelsen følger et fast mønster. Vi har fuld tillid bestyrelsen, og der er indtil videre intet, der giver mig grundlag for overhovedet at bidrage til en anden opfattelse,« siger han.

Formanden for den største danske fagforening i SAS, luftfartsfunktionærernes Nicolas Fischer, ser beslutningen om en opsplitning af Scandinavian Airlines i tre nationale dele som udtryk for en forstærket, intern fagkamp medarbejderne imellem.

»SAS har gennem mange år været en skandinavisk arbejdsplads, men ledelsen har nu besluttet sig for en del-og-herskpolitik med at spille medarbejderne ud imod hinanden. Det er lykkes for ledelsen, selv om ingen kan være tjent med en landskamp. Det undrer mig i den forbindelse, at den danske stat som storaktionær melder pas på at foretage sig noget aktivt i forhold til et selskab, der betyder så meget for infrastruturen i Danmark,« siger Nicolas Fischer.

Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra Socialdemokratiets Mogens Lykketoft eller Marianne Jelved fra de radikale.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen