Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Rapport om finanskrise udskudt

En længe ventet rapport om Finanstilsynets håndtering af den store finanskrise i 90erne er udskudt, fordi den skal sendes i høring - igen.

Den omfattende og politisk følsomme rapport om Finanstilsynets håndtering af Finanskrisen i sidste årti bliver nu yderligere forsinket og kan først offentliggøres til maj.

Ekspert-udvalget under ledelse af professor i forvaltningsret Karsten Revsbech, Aarhus Universitet, er egentlig færdig med den gigantiske opgave, som bl.a. omfatter en granskning af ca. 500.000 dokumenter.

Udvalget er imidlertid blevet bedt af Økonomi- og Erhvervsministeriet om at uddrage det fra en baggrundsrapport på ca. 5.000 sider, som kan offentliggøres. Og det betyder forsinkelse i processen.

»Da vi skal uddrage de dele fra baggrundsrapporten, som tåler offentliggørelse, betyder det, at der igen skal indhentes et nyt høringssvar fra Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Den tilstundende påske og tid til at afsende et høringsvar betyder derfor realistisk set, at vi ikke vil kunne aflevere hele rapporten før midten eller slutningen af maj,« siger Karsten Revsbech.

Uvildige dommer
Udvalget blev nedsat i kølvandet på et stort politisk pres på daværende økonomiminister Marianne Jelved i efteråret 1998, fordi der blandt mange politikere var stor undren over Finanstilsynets handlemåde i en række konkrete tilfælde.

Finanstilsynet skal fungere som finanssektorens uvildige dommer, men denne neutrale status mener mange blev forbigået, fordi tilsynet i flere spektakulære sager fungerede som Danske Banks mere eller mindre skjulte hjælper.

Derfor står der direkte i ministeriets anvisninger til udvalget, at det skal vurderes, hvorvidt »Finanstilsynet har efterlevet den på det tidspunkt gældende lovgivning, herunder givet fortrinsstilling til enkelte finansielle virksomheder (Danske Bank, red.)«.

Rigsrevisionen har allerede undersøgt Finanstilsynets rolle under Hafnia-sagen med en sønderlemmende kritik til følge, bl.a. fordi Finanstilsynet lod sig presse af Danske Bank i en afgørende fase forud for et stort aktiesalg i Hafnia. Også Finanstilsynets gebærden omkring Baltica har vakt mistanke om, at tilsynet lod sig presse til kreative løsninger af Danske Bank, der på daværende tidspunkt var den eneste aktør i sektoren, som havde kræfter til at samle nødlidende institutter op.

Tid med turbulens
Kritikere peger på, at der som udgangspunkt ikke er noget unaturligt i, at Danske Bank ikke stiller sin pondus gratis til rådighed i en periode med stor turbolens i den finansielle sektor.

Problemet er, hvis den finansielle politibetjent - Finanstilsynet - lader sig presse til så kreative løsninger, der bevæger sig uden for lovgrundlagets smalle sti.

Det er en objektiv kendsgerning, at Danske Bank sammenholdt med konkurrenterne kom styrket ud af finanskrisen. Bl.a. overtog Danske Bank guldægget Danica fra kriseramte Baltica, mens skadesforsikringsselskabet Baltica senere blev solgt til Tryg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen