Berlingske Business

Protest skubber debut for dåseøl

Etableringen på det omdiskuterede nye danske pantsystem for dåser og flasker udskydes nu i tre måneder. Årsagen er indsigelser fra to EU-lande imod systemet.

Den massive kritik af det nye danske pantsystem for dåser og flasker har nu resulteret i, at opstarten af systemet bliver rykket i tre måneder frem til slutningen af august.

Den konkrete årsag er indsigelser imod bekendtgørelsen bag pantsystemet fra to unavngivne EU-lande.

Indsigelserne er kommet i forbindelse med den såkaldte EU-notifikation, som bekendtgørelsen har været i indtil i går.

Helge Andreasen, der er underdirektør i Miljøstyrelsen, forklarer, at de tre måneder skal bruges til at granske indsigelserne nøje og lave eventuelle rettelser.

»Så vidt jeg hurtigt kan vurdere, drejer det sig om mange af de samme indsigelser, som der også er kommet imod systemet fra dansk side, og vi vil derfor se på hvilke ændringer vi kan lave,« siger Helge Andreasen.

Han hæfter sig dog ved, at selve kommisionen ikke har haft nogle indsigelser imod bekendtgørelsen.

Selvom Helge Andreasen ikke kan løfte sløret, for hvilke konkrete indsigelser det drejer sig om, kan han dog i store træk sige, at det især drejer sig om den specielle mærkningsordning, samt sammensætningen af bestyrelsen i Dansk Retursystem A/S.

I Danmark har der været luftet stor kritik af pantsystemet, både fra politisk side, konkurrencestyrelsen, samt de mindre importører af øl og læskedrikke. En kritik, der også er gået på netop de to punkter.

Med hensyn til sammensætningen af bestyrelsen i Dansk Retursystem, det selskab, der skal administrere det nye system, har der været utilfredshed med, at Carlsberg er så stærkt repræsenteret.

Og når det gælder mærkningsordningen, er kritikken gået på, at den udgør en teknisk handelsbarriere, der gør det mere end svært for de små importfirmaer, at konkurrere med de store bryggerier.

Helge Andreasen erkender da også, at der nok også vil komme nogle ændringer, når det gælder den specielle mærkning af emballagen.

»Vi har nogle ændringer på tegnebrættet, der forhåbentlig vil gøre det lettere for de små importører, at sluge det nye pantsystem,« siger Helge Andreasen.

Der ulmer dog stadig stor utilfredshed med det nye system, og onsdag i næste uge er Miljøminister Hans Christian Schmidt kaldt i samråd for at debattere de indsigelser, der er internt i Danmark.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen