Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Problemet i kernen

Haves: 5.000 kubikmeter radioaktivt affald. Søges: kommune i Danmark som vil opbevare det i over 300 år. Der er lagt op til et politisk dilemma af de helt store, når Forskningscenter Risø inden længe forventes at gå i gang med at nedrive Danmarks tre atomreaktorer. Det radioaktive affald skal opbevares et sted i Danmark. Men hvor - og hvordan?

Isen har endnu ikke sluppet sit tag i Roskilde Fjord, hvor vinterblæsten slår ind over den lille halvø, der kaldes Risø. Men kulden virker endnu mere bidende ved synet af Forskningscenter Risøs største atomreaktors karakteristiske kuppel. Den grå, over 20 meter høje silolignende bygning ser død ud. Hvilket den i princippet også er. Men bag den lurer Danmarks formentlig mest alvorlige affaldsproblem nogensinde.

Reaktoren, der hedder DR3 - og to andre mindre reaktorer på området - skal pilles fra hinanden, for man kan ikke bare lade dem ligge uberørt hen. Inde i den vældige reaktorhal, hvor store stålkonstruktioner og gammeldags måleinstrumenter leder tanken hen på sværindustri i det hedengangne DDR, er der næsten stille. Personalet forlod bygningen i september 2000, da det blev besluttet at lukke og slukke, efter man havde konstateret mindre lækager i systemet. Men inde bag det tykke lag stål, beton og bly ligger en alt andet end død kerne. Her er der radioaktivt som bare pokker. Og det bliver der ved med at være i mange hundrede år - uanset hvad man gør.

Selv om Danmark i 1985 besluttede, at vi ikke vil have kommerciel udnyttelse af atomkraft, så står vi nu, paradoksalt nok, med et større atomaffaldsproblem. Cirka 5.000 kubikmeter mellem- og lavradioaktivt affald fra Risø samt - muligvis - næsten et kvart ton højradioaktivt af slagsen skal graves ned her i landet. Hvor er der på ingen måde taget stilling til. Men inden for en kortere årrække vil en kommune i Danmark blive den formentlig mindre glade modtager af et slutdepot for atomaffald. Og der skal det efter alt at dømme holdes under overvågning i mindst 300 år for at sikre, at der ikke sker radioaktive udslip til omgivelserne.

Problemet blev aktuelt, da man slukkede for DR3. Dermed var der definitivt taget afsked med Danmarks æra i atomalderen. Tilbage er kun affaldsproblemet.

Det haster med at få revet DR3 og de to andre reaktorer på Risø ned. Eller dekommissionere dem, som det hedder. Det er såvel Risøs reaktorchef Mogens Bagger Hansen som Knud Larsen, direktør for Dansk Dekommissionering, enige om.

»Det gælder om at udnytte den ekspertise, vi har til rådighed på Risø i dag,« siger Mogens Bagger Hansen.

»Hvis vi ikke kommer i gang med opgaven inden for en overskuelig årrække, så vil de folk, der kender systemerne herude (omkring 65 medarbejdere, red.), være blevet pensioneret. Og så står vi med det problem, at arbejdet skal udføres af folk, der ikke har detailkendskab til systemets komponenter, og det kan ingen være interesseret i - hverken ud fra en økonomisk eller sikkerhedsmæssig vurdering.«

I flere rapporter, som Risø har udarbejdet i snævert samarbejde med bl.a. Forskningsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsens Nukleare Kontor og Statens Institut for Strålehygiejne, anslår man udgifterne til en oprydning af Risøs nukleare anlæg til mellem en milliard og 1,2 milliarder kroner. Udgifterne vil dække en egentlig nedrivning under kraftigt skærpede sikkerhedsmæssige omstændigheder. Opgaven ventes at strække sig over 10-20 år - bl.a. fordi en stor del af arbejdet skal udføres med robotter eller avanceret fjernbetjent udstyr, der kan gå ind og arbejde med de mest kraftigt bestrålede og dermed højradioaktive dele på Risø.

Men i milliardbudgettet er ikke medtaget udgiften til et dansk slutdepot for Risø-affaldet og for mindre mængder radioaktivt affald fra danske hospitaler og virksomheder. Først i den forgangne uge offentliggjorde Dansk Dekommissionering en rapport, der for første gang belyser dette det allermest ømtålelige emne i forbindelse med oprydningen. Rapporten undgår da også behændigt at nævne specifikke danske lokaliteter for placering af et slutdepot. Men udgiften til et dansk slutdepot for radioaktivt affald skønnes at ville beløbe sig til mellem 180 og 500 mio. kr. - afhængig af hvordan man bygger det, og hvor dybt i jorden, det bliver placeret (se grafik). Det vil med andre ord komme til at koste skatteborgerne i det såkaldte atomfrie Danmark mellem 1,2 og 1,7 mia. kr. ialt at slippe af med landets atomaffald.

Slutdepotet skal kunne rumme omkring 5.000 kubikmeter affald - svarende til en halv fodboldbane med fem meter til loftet. Depotet skal bl.a. rumme flere tusinde ton grønlandsk uranmalm, som i dag opbevares på Risø, 15 kubikmeter tungt vand, ca. 50 tromler med bl.a. bestrålet brændsel, den udskårne radioaktive reaktortank fra DR3 samt en del andet radioaktivt materiale. En stor del af affaldet er relativt lavradioaktivt, men samlet set udgør affaldet alligevel en potentiel stor forureningskilde for mennesker og natur. En del af affaldet vil således stadig udsende farlige stråler selv efter mange hundrede år.

Risø har en aftale om, at reaktor DR3s stærkt radioaktive brændselskerner kan afskibes til USA, hvor det vil blive kørt til opbevaring i Nevadaørkenen. Regningen til USA for dette bliver på 50-60 mio. kr. Da Berlingske Tidende besøgte forskningscenteret i den forgangne uge, var man allerede i gang med at skære disse brændselselementer op. Det foregik med fjernbetjente gribearme og metalsave under seks meter dybt vand - angiveligt tilstrækkeligt til at undgå strålingsfare.

Men hovedproblemet for Risø - og dermed for Danmark - er 233 kg. beriget brændsel. Ifølge Dansk Dekommissionerings egen rapport er der tale om: »højaktivt affald indeholdende væsentlige mængder radioaktive isotoper med en meget lang halveringstid.« Det indebærer, at affaldet stadig vil udgøre en strålingsfare på den anden side af år 3000. Dette særligt farlige affald kan ikke umiddelbart afskibes til USA, da det ikke er forskningsbaseret brændsel. I årene op til 1985 - og især efter oliekrisen i begyndelsen af 70erne - bestod en del af Risøs arbejde i at forberede kommerciel indførelse af atomkraft i Danmark. Derfor eksperimenterede man med egentlig kraftreaktorbrændsel, og resterne af dette ligger i dag forseglet på Risøs eget område.

Ifølge internationale konventioner bør radioaktivt affald så vidt muligt opbevares i det land, hvor det er fremstillet. Men skal de 233 kg. særligt farligt atomaffald deponeres i Danmark sammen med det øvrige, noget mindre farlige affald, så er der kun en løsning - og det er at placere det ekstremt dybt, f.eks. - som rapporten peger på - i Syd- eller Midtjyllands meget stabile lerlag op mod 200 meter under jordoverfladen. Og den løsning vil koste omkring en halv. mia. kr. at føre ud i livet. Af samme årsag anbefaler rapportens forfattere, at man vurderer muligheden for at få det lille kvarte ton dræberaffald deponeret i udlandet. Kan man det, vil det være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at deponere resten af affaldet i et mere overfladenært og billigere dansk betondepot.

I den forbindelse vil det også være en teoretisk mulighed ganske enkelt at lade det radioaktive affald blive på Risø - men forseglet under et tykt lag beton.

»Det er imidlertid ikke en mulighed, vi anser som farbar,« siger direktør Knud Larsen, Dansk Dekommissionering.

»Dels vil det bestemt ikke komme til at se kønt ud, og dels ligger Risø på alt for lavt land meget tæt på vandet. Havet skal bare stige tre-fire meter, før reaktor-området bliver oversvømmet.«

Forskningscenter Risø, der beskæftiger ca. 900 mennesker og dækker et areal på flere hundrede hektar, ligger hovedsageligt i Roskilde Kommune, mens en mindre del går ind over Gundsø Kommune. Borgmestrene i de to kommuner har - ikke overraskende - meget svært ved at forlige sig med en teoretisk tanke om at få placeret et slutdepot for atomaffald inden for deres kommunegrænser.

Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V): »Vi har ingen ambitioner om at have et betondepot med atomaffald liggende i kommunen i 300 år.«

Og Gundsøs borgmester Evan Lynnerup (V): »Vi er meget betænkelige.«

Der er således lagt op til en ophedet diskussion af de helt store, når man inden for en kort årrække begynder at pege på placeringsmuligheder for et dansk atomdepot. Kommunernes Landsforenings formand, Odense-borgmester Anker Boye (S), ønsker ikke at kommentere problematikken endnu, men gennem en pressetalsmand lader han forstå, at det er uhyre væsentligt, at spørgsmålet bliver gjort til genstand for en bred folkelig debat.

Også på Risø erkender man, at spørgsmålet om et dansk depot for atomaffald er »et noget betændt emne«, som Knud Larsen formulerer det. Belært af bitre erfaringer fra Belgien har man derfor klogeligt valgt endnu ikke at pege på nogle konkrete steder på Danmarkskortet. I stedet taler man om, at bl.a. visse hydrologiske og geologiske forhold skal være opfyldt. I det befolkningstætte Belgien, der har flere store atomkraftværker, er det endnu ikke lykkedes for regeringen at udpege en lokalitet for et nationalt slutdepot for atomaffald. Spørgsmålet stødte på massiv folkelig modstand - bl.a. fordi at de belgiske atommyndigheder i en rapport lagde ud med at pege på op mod 200 konkrete placeringsmuligheder for et depot.

Selv om det danske atomaffaldsproblem er relativt beskedent i forhold til lande med egentlige A-kraftværker som Sverige, Belgien eller Tyskland, så forventer alle, som Berlingske Søndag har talt med i forbindelse med denne artikel, at placeringsspørgsmålet meget vel kan blive en politisk rævekage af de helt store.

Det samme frygter minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander (V). Derfor vil han også appellere til alle involverede parter om at skabe »maksimal åbenhed« omkring problematikken.

Men kommunerne vil næppe ligefrem ansøge om at blive den glade modtager af et depot for radioaktivt dansk atomaffald.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen