Berlingske Business

Problemer tårner sig op for SAS

Høje lønninger og lave priser er ikke flyselskabernes eneste problemer, så de lobbyer nu for politisk hjælp.

Selv hvis SAS-ledelsen får hele sin redningsplan - med bl.a. stor lønnedgang for mange medarbejdere - igennem, vil det skandinaviske flyselskab ligesom sine europæiske kolleger stå tilbage med masser af problemer.

De problemer, flyselskaberne har lige nu, handler nemlig ikke kun om hård konkurrence fra lavprisselskaber og høje lønninger, mener brancheorganisationen for de europæiske flyselskaber, Association of European Airlines, AEA, der repræsenterer alle de store nationale europæiske flyselskaber, der de sidste tretten år kun har haft fire år med samlet overskud.

Strukturel krise
»Vi er ikke bare ramt af problemer for mange flyselskaber, men af en strukturel krise for hele luftfartsindustrien, og dem må vi have politikernes hjælp til at løse,« siger AEAs informationsdirektør Paul Vandermoere til Berlingske Tidende.

»Problemet er, at omkring halvdelen af flyselskabernes omkostninger er uden for vores indflydelse. De ligger hos partnere, som bare hæver deres priser, hvis vi skærer ned på f.eks. antallet af fly. Det gælder f.eks. trafikkontrol og lufthavnsafgifter, der stort set over alt er statsejede monopoler,« siger Paul Vandermoere.

Aktieanalytiker Brian Børsting fra Jyske Bank mener ikke, at SAS-aktien bliver nogen god investering, selv hvis spareplanerne bliver realiseret.

»Dels fordi jeg frygter, at prispresset bliver større end de selv venter, og dels fordi de stadig mangler at realisere de sværeste dele af besparelserne. De er kommet godt fra start, må jeg indrømme, men det er først fra nu af, at vi for alvor skal se de positive effekter af de strukturelle tiltag,« siger han.

Brian Børsting vurderer dog, at SAS vil kunne overleve, hvis ledelsen får gennemført hele sin spareplan på 12,5 milliarder svenske kroner. 60 pct. af det beløb er ifølge SAS allerde på plads. Og endnu bedre vil det gå, hvis det også lykkes at spare 1,5-2 milliarder i forhandlingerne med de ansatte.

»Det kommer an på, hvor meget de bliver presset til at sænke priserne, og det kommer jo igen an på konkurrencesituationen. Men jeg tror, at hvis de gennefører deres spareplan, vil de skabe et overskud, der er tilstrækkeligt til at sikre overlevelse, også selv om presset stiger noget,« siger Brian Børsting.

På fondbørsen faldt SAS-aktien 1,8 procent efter gårsdagens nyheder.

SAS' koncernchef Jørgen Lindegaard indrømmer, at markedet er mere presset end nogensinde før.

»Der er en ekstrem overkapacitet og urealistisk lave priser på markedet i dag. Det kan ikke fortsætte, som det gør nu, og det er vi nødt til at forholde os til,« siger han.

Lobbyvirksomhed
Mens de enkelte flyselskaber lige som SAS kæmper for at få styr på egne omkostninger, er AEA gået i aktion for at påvirke politikere på begge sider af Atlanten.

I sidste uge protesterede de over for den amerikanske regering over, at amerikanske flyselskaber siden terrorangrebet 11. september 2001 har fået store milliardtilskud for at kunne overleve den svækkede flytrafik, der fik endnu et dyk med SARS-udbruddet i Asien.

Tirsdag og onsdag deltog repræsentanter for AEA i et EU-trafikministermøde i Frankfurt, hvor klagesangen også omfatter selskabernes dokumentation for, at flyselskaberne lige nu udgør det svageste led i hele luftfartsindustrien.

»Som gennemsnit tjener flyselskaberne mindre end alle andre aktører,« hævder Vandermoere om materialet, som generalsekretær Ulrich Schulte-Strathaus og AEAs nye formand, den tidligere SAS-direktør Vagn Sørensen, der nu er chef for Austrian Airlines, lobbyer for.

Overkapacitet
1.500 flyselskaber verden over kan lige nu som gennemsnit kun tjene seks pct. af den indskudte kapital, fordi de er ude i overkapacitet med knald hård konkurrence - og fordi alle deres samarbejdspartnere via bl.a. monopolagtige stillinger har lettere ved at skrue på indtægterne - og i hvert fald ikke har den form for konkurrence, flyselskaberne nu møder hos lavprisselskaber som Ryanair og easyJet.

Flyselskaberne er f.eks. henvist til bare to flyproducenter, Airbus og Boeing, der er i stand til at forrente deres kapital med 16 pct.

Vil flyselskaberne hellere leje fly, står to andre selskaber for 40 pct. af alle verdens flyleasingaftaler, så de kan ifølge AEAs beregning tjene 15 pct. af deres indskudte kapital.

Transport internt i verdens lufthavne drives af statsejede selskaber, bortset fra tre privatejede, og deres overskud hedder 14 pct., mens lufthavne, der også stort set alle vegne er statskontrollerede, og sjældent giver plads til konkurrence, forrenter deres kapital med 10 pct.

Det ser ikke bedre ud i cateringindustrien, hvor de to største udbydere har 40 pct. af verdensmarkedet, og de syv største 70 pct. De kan i gennemsnit forrente deres kapital med 13 pct.

Allerbedst til at tjene penge på flyindustrien er fire selskaber, Amadeus, Worldspan, Sabre og Gallileo, der stor bag globale og regionale IT-billetteringssystemer, som giver dem en forrentning på 30 pct. af kapitalen - hvis AEAs beregninger står til troende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen