Berlingske Business

Private skal drive rigsarkiv og fængsel

Private skal drive rigsarkiv og fængsel - 1
Regeringen vil bl.a. lade private firmaer overtage driften af fængsler.<br> Foto: Bjarke Ørsted

Private virksomheder skal overtage en stor del af de offentlige bygge- og driftsopgaver, fastslår regeringen. Dansk Industri er begejstrede.

Regeringen vil lade private firmaer overtage en lang række større bygge-, anlægs- og driftsopgaver fra staten. Det drejer sig bl.a. om de nye magasiner til Rigsarkivet, driften af det planlagte nye fængsel i Østdanmark samt en række nye vejprojekter, herunder motorvejsstrækningen fra Bording til Låsby, Holbæk til Vig og Frederikssundsmotorvejen. Selve bevogtningen af fangerne i det kommende fængsel vil dog fortsat være en offentlig opgave.

Det fremgår af regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) præsenterede i går.

»Vi skal blive bedre til at bruge vores kompetencer der, hvor vi har styrkerne. Staten er ikke eksperter på alle områder, og der ligger i erhvervslivet store uudnyttede ressourcer, som vi i fremtiden kan drage nytte af,« siger Bendt Bendtsen som begrundelse for at det offentlige i langt højere grad skal flette fingre med det private erhvervsliv.

Fremover skal staten sætte sig ned og vurdere alle større anlægs- og forsyningsprojekter for at se, om det er relevant at lade private firmaer stå for det praktiske byggearbejde og den efterfølgende drift af f.eks. bygninger og veje. Og det er regeringens ambition at også amter og kommuner springer med på vognen, så f.eks. folkeskoler og gymnasier kan drives af private firmaer. Bendt Bendtsen understreger dog, at på skoleområdet vil selve undervisningen altid være en offentlig opgave, men bygningerne, kantinen, IT-systemerne og andre driftsopgaver sagtens kan løses af andre.

Tilfredshed i DI
I Dansk Industri er der stor tilfredshed med regeringen udspil. Direktør Ole Krog glæder sig især over, at Rigsarkivet og det nye fængsel er udpeget som konkrete pilotprojekter.

»Handlingsplanen er fremadrettet. Den forpligter regeringen til at undersøge fremtidige statslige byggeopgavers offentlig-private potentiale. Og et projekt som den kommende Femern-bro vil egne sig godt som et offentlig-privat partnerskab,« siger Ole Krog.

Partnerskab mellem den offentlige og den private sektor har i årevis været praktiseret i flere europæiske lande. Ifølge Bendt Bendtsen har den engelske rigsrevision bl.a. påpeget, at 70 procent af de større offentlige byggeprojekter var forsinkede og overskred budgetterne, mens det blot har været tilfældet i 20 procent af de tilfælde, hvor der var tale om partnerskab. Effektiviteten i partnerskaberne har været 17 procent bedre, end i de rent offentlige projekter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen