Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Private missede igen aktieboom

Private missede igen aktieboom - 1

Danskerne fortsatte med at placere flest penge i obligationer i 2003. Dermed gik de glip af store kursstigninger på aktier.

De private investorer fik langt fra det fulde udbytte af aktiernes kurs mod himlen i 2003. Som ved tidligere lejligheder var de private investorer for langsomme til at flytte deres opsparede midler fra obligationer til aktier, da vendingen kom i marts 2003.

Det afslører en opgørelse fra InvesteringsForeningsRådet, der har et totalt overblik over alle de danske investeringsforeninger og deres næsten 500 afdelinger.

Danskerne overlod nye 61 mia. kr. til investeringsforeningerne i 2003. Men hele 55,6 mia. kr. blev sat i afdelinger, der investerer i obligationer, mens kun 5,5 mia. kr. blev placeret i afdelinger, der investerer i aktier.

Aktiekultur ramt af nedtur
»De private investorer får aldrig den første kraftige stigning i et aktiemarked med. Den kommer også ekstrem hurtig, og det så vi også denne gang,« siger Hans Jørgen Larsen, der er næstformand i InvesteringsForenings-Rådet og direktør i Jyske Invest.

Netop som aktiekulturen begyndte at blomstre, og mange private fik smag for at placere pensionsopsparing eller frie midler i aktier, begyndte det at gå nedad. Nedturen begyndte i marts 2000. Vendingen på aktiemarkedet kom i marts sidste år, og det sket efter en treårig periode, som var den værste i aktiernes historie siden 1930erne.

Dermed har mange private oplevet store tab på deres opsparing, og det har fået mange til at optræde yderst forsigtigt.

»Alle undersøgelser viser, at der skal være gået en periode efter, at aktiekurserne er vendt og begyndt at stige igen, før de private begynder at købe aktier igen,« siger Hans Jørgen Larsen.

Hold fast i strategien
Over 600.000 danskere har placeret opsparing hos de 24 investeringsforeninger, der findes i Danmark. Formuen voksede fra 284 mia. kr. til 364 mia. kr. - dels på grund af nye indskud på 61 mia. kr., men også på grund af kursstigninger, så investeringsbeviserne er blevet mere værd.

Investeringsforeningsrådet er klar over problemet med, at private ofte går glip af kursstigninger eller bliver ramt af kursfald, fordi de reagerer for langsomt. Men en del af de økonomiske tæv kan undgås, mener Hans Jørgen Larsen.

»Vi gør meget for at forklare kunderne, at de skal holde sig til en strategi, hvor opsparingen er spredt. Det der med at time markedet, er meget svært. Derfor er det vigtigere med en strategi, som man holder fast i,« siger Hans Jørgen Larsen,

Stigende interesse
Hver dansker har nu i gennemsnit sparet 75.000 kr. op i investeringsforeningsbeviser. For fem år siden var tallet blot 25.000 kr.

»Det er rart med stigende interesse. Vi glæder os specielt over, at de private medlemmer igen køber afdelinger med aktier - som jo i følge teorierne normalt også giver der bedste afkast over det lange sigt,« siger Carsten Koch, der er formand for InvesteringsForeningsRådet og direktør i Danske Invest.

Danmark har alle dage været et »obligationsland«. Det er måske årsagen til, at nye afdelinger, der investerer i erhvervsobligationer og obligationer udstedt af regeringer i fjerne lande, er blevet et hit. Og den type obligationer har da også været guldrandede investeringer i 2003.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen