Berlingske Business

Private investorer tror igen på aktier

2003 bød på rekord stor omsætning af værdipapirer i Danmark. Stigende aktiekurser har lokket private investorer frem igen.

De private investorer er i stor stil vendt tilbage til aktiemarkedet i 2003. Det konstaterer Værdipapircentralen (VP) på baggrund af omsætningstallene for det forgangne år.

Mange private investorer fik ellers læsterlige økonomiske klø, da verdens værdipapirmarkeder rutchede nedad - næsten uafbrud fra oktober 2000 til marts sidste år. Den spirende aktiekultur i slutningen af 1990erne blev dermed bremset, og mange vendte ryggen til aktier. Men nu tyder det på, at udviklingen er vendt.

»Private investorer tror igen på aktier. I 2003 er omsætningen af aktier steget med 19 procent i forhold til året før, og størstedelen af denne stigning skyldes de private investorer,« siger administrerende direktør Johannes Luef fra VP.

Rekordstor omsætning
Med en nominel aktieomsætning på 397 mia. kr. bød 2003 på den største omsætning nogensinde. Den hidtidige rekord var på 340 mia. kr., og den stammer fra 2000, og den blev sat efter flere år med støt stigende aktieomsætning i Danmark. VP har endnu ikke tallet for omsætningen målt i markedsværdi, men det er typisk tre-fire gange så stort som den nominelle omsætning.

Da alle ændringer i forbindelse med aktier og obligationer registreres af VP, er VP i besiddelse af de mest troværdige opgørelser over udviklingen i omsætningen.

Omsætning af aktier foregår primært mellem fondshandlere og deres kunder. Kun 16 pct. af omsætningen i 2003 foregik mellem fondshandlerne indbyrdes.

»Andelen er faldet markant igennem de seneste år, hvilket er udtryk for den stigende interesse blandt private og institutionelle investorer for investering i aktier,« konstaterer VP.

Fremgangen på det danske aktiemarked kan også registreres hos Dansk Aktionærforening.

Aktionærforening går frem
»Udviklingen har været, som vi tidligere har set det. Seks til ni måneder efter at aktiemarkedet er vendt, begynder de private at reagere på det,« siger direktør Claus Silfverberg fra Dansk Aktionærforening.

Foreningen har oplevet en betydelig tilgang af nye medlemmer i de sidste måneder af 2003, så medlemstallet nu har rundet 12.000, og i øjeblikket får foreningen 15 nye medlemmer hver dag.

»Det hænger sammen med kursudviklingen. Stiger kurserne, stiger interessen. Falder kurserne, falder interessen. Men de private investorer kommer ofte for sent ind i markedet, når det stiger, og for sent ud af markedet, når det falder,« siger Claus Silfverberg.

Dansk Aktionærforening anbefaler sine medlemmer at betragte investering i aktier som en langsigtet investering, og dermed risikerer de private investorer ikke at komme ind og ud ad markedet på de forkerte tidspunkter.

»De private investorer, der først kom ind på aktiemarkedet i september-oktober sidste år, gik glip af stigninger på op til 30 pct.,« konstaterer Claus Silfverberg.

Københavns Fondsbørs har også offentliggjort sine omsætningstal.

De er generelt lavere end tallene fra VP, fordi børsen kun registrerer de handler, der er foregået via børsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen