Berlingske Business

Prisfald presser købmændene

Prisudvikling Globaliseringen og ny teknologi fører til et voldsomt pres på priserne i detailhandlen. Det skaber en reel fare for deflation, hvor økonomien kører i krybesporet, viser en analyse.

Med globaliseringen som en af de afgørende motorer, der presser priserne nedad, er prisudviklingen herhjemme ved at gå i stå. I en ny analyse af detailhandlen peger revisionsselskabet Deloitte på, at der nu er direkte faldende priser på seks ud af de 19 varegrupper fra detailhandlen, som indgår i beregningen af forbrugerprisindekset.

Prisudviklingen for mange varer er lav, nul eller direkte faldende. Og de varer, som steg i pris i 2003, gjorde det i en lavere takt end i 2002, viser analysen.

»Der er flere tegn på deflation, som giver en række helt nye udfordringer. Hvis deflationen slår igennem, og forbrugerne ændrer adfærd, får vi en negativ spiral, hvor forbrugerne udsætter deres køb, fordi man forventer faldende priser. Det skærper konkurrencen og fører til yderligere prisfald. Man kan sige, at en lav inflation er smøreolie for økonomien, men deflation er cement,« siger chefkonsulent Torben Liborius fra Deloittes Videncenter Handel.

Detailhandlen udgør i dag 40 procent af forbrugerprisindekset. Og det er ikke længere kun computere og forbrugerelektronik, som bliver stadig billigere. Dels slår den teknologiske udvikling igennem på langt flere områder, dels presser globaliseringen priserne ned. Med åbningen af verdenshandlen bliver det produktionsomkostningerne i lavtlønslande som Kina og Indien, som sætter standarden for priserne. Det har presset priserne nedad, men på det seneste er der dog tegn på inflation i bl.a. Kina.

Løneffekt aftager
Globaliseringen betyder samtidig, at lønforhøjelser herhjemme ikke nødvendigvis betyder højere priser for varene. Dermed kan selv forholdsvis beskedne nominelle lønstigninger give en stor reallønsfremgang til lønmodtagerne, mens arbejdsgiverne samtidig får et problem, fordi der bliver lagt yderligere pres på avancerne. Og i en global markedsøkonomi kan lønstigninger ikke væltes over på priserne.

»I det omfang, der ikke er dækning for lønstigningerne i en stigende produktivitet, kan det blive et problem, hvor resultatet kan blive større ledighed,« siger Torben Liborius.

På den anden side skyldes en del af prisfaldet afgiftslettelserne sidste efterår. Og dette prisfald giver set med nationaløkonomiske briller ingen anledning til rynkede øjenbryn.

For detailhandlen som branche betyder deflation nye udfordringer. Selv middelmådige købmænd kan tjene penge under inflation, hvis de er i stand til at finansiere deres vareflow og planlægge betalingerne. Men billedet vender under deflation. Her bliver det afgørende at være en god købmand, påpeger Torben Liborius.

Nedadgående prispres
Han nævner udviklingen i Latinamerika som eksempel. Da der for år tilbage var hyperinflation, var der en række lokale supermarkedskæder, som formåede at tjene gode penge. Men deres primære talent var styringen af den finansielle side, det rent købmandsmæssige var mere på det jævne, derfor kom flere af kæderne i problemer, da inflationsproblemerne blev løst.

Cheføkonom Jan Poulsen, Dansk Handel & Service, er enig i det overordnede billede af, at globalisering, den svage dollarkurs og en skærpet konkurrence presser priserne i detailhandlen ned.

»Vi kan se den skærpede konkurrence. I fjerde kvartal 2003 var privatforbruget oppe i omdrejninger, men det er langt fra alle, der har fået del i omsætningsstigningen,« siger han.

Helt så skeptisk som Torben Liborius er Jan Poulsen dog ikke:

»Et klassisk ondsindet deflationsscenarie tror jeg ikke på, siger han.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen