Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Prisfald øger pres på norsk rente

Prisfald øger pres på norsk rente - 1

Skyhøje norske priser er nu begyndt at falde. Det er et problem for landets nationalbank, der sandsynligvis leverer sin 10. rentesænkning på godt et år.

Det er så godt som sikkert, at Norges Bank vil beslutte at sænke renten, når den holder møde i dag. Det vurderer økonomer, efter at det i går kom frem, at priserne i landet nu er direkte faldende. Selv om lavere rente giver risiko for overophedning af økonomien.

For første gang i 40 år kan norske forbrugere glæde sig over, at priserne er lavere end for et år siden, viser de nye tal fra Statistisk Sentralbyrå. Men det vækker næppe nogen glæde i Norges Bank. Den har nemlig som målsætning, at priserne skal stige med 2,5 pct. om året korrigeret for energipriser, skatter og afgifter. Men de faldt 0,1 procent i februar.

»Det gør os endnu mere sikre på, at renten bliver sænket i morgen (i dag, red.),« siger cheføkonom Thomas Ekeli fra Pareto Securities til Reuters.

I forvejen forventede 10 ud af 12 økonomer, at renten ville blive sænket fra de nuværende to procent - mest sandsynligt til 1,75 procent. Siden december 2002 har Norges Bank sænket renten ni gange i et forsøg på at få inflationen op. Men den er blevet ved med at falde blandt andet på grund af øget import af billige varer fra Kina.

Det seneste prisfald skyldes dog hovedsageligt, at politikerne har sænket forældrenes egenbetaling i børnehaverne. I Norge har langt de fleste boliglån variabel rente. En sænkning vil derfor omgående kunne mærkes som en kontant besparelse i husholdningerne.

»Der er en stor risiko for, at det udløser en overophedning, og at de derfor må til at sætte renten op igen, måske allerede senere på året,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Selv om de norske priser lige nu er faldende, ser økonomerne ikke tegn på, at landet er på vej ind i en skadelig deflationsperiode. Alle prognoser siger, at inflationen snart vil vende tilbage.

Heller ikke finansminister Per-Kristian Foss er bekymret.

»Det skulle bare mangle, at priserne ikke går ned, når staten overfører så mange penge til børnehaverne,« siger han til telegrambureauet NTB.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen