Berlingske Business
09:52Nissan-chef: El-biler vil være det dyrere alternativ indtil 2025

Polsk vinderkultur

Carlsberg har fået succes i Polen. Det skyldes dygtige ledere og en særlig korpsånd, siger koncernchefen.

Carlsberg Okocim er i dag Polens tredjestørste bryggeriselskab med en markedsandel på 14 procent.

Selskabet, hvis motto er »Vi kæmper for en ledende position« på et marked med næsten 50 millioner indbyggere, havde sidste år et overskud før skat på 64 mio. kroner.

»Selskabet er blevet rentabelt i løbet af et par år. Det er lykkedes at skabe en vinderkultur blandt medarbejderne i Carlsberg Okocim, selv om både Heineken med en markedsandel på 32 procent og SAB Miller er større end Carlsberg,« siger koncernchef Nils Smedegaard Andrsen.

Rædselshistorie
Carlsberg gik i 1996 ind i Polen med købet af selskabet Okocim, der sad på en markedsandel på otte procent. De følgende år blev lidt af en rædselshistorie for Carlsberg. Dårlige regnskaber med drønende underskud, faldende markedsandele og et moderselskab hjemme i København, der havde svært ved at få kontrol over bryggeriet. En overgang var Carlsberg Okocim helt nede på en markedsandel på fem procent.

For at vende den negative udvikling tog Carlsberg i 2001 chancen og købte yderligere tre selskaber: Bosman, Kasztelan og Piast.

Hver for sig havde de fire bryggerier en samlet markedsandel på 14 procent, men selskaberne var for svage og for små til at tjene penge. Udfordringen var at skabe et stærkt selskab. Derfor blev det hele lagt ind under Carlsberg Okocim.

Selskabernes distributører stod i den situation, at de havde alt for lille et sortiment og var for svage til at klare sig i konkurrencen med de store bryggeriers distributører. Derfor sammenlagde Carlsberg de centrale funktioner som administration, indkøb, produktion, planlægning, marketing og salg.

Desuden blev der investeret kraftigt i tapperierne, mens en ny, polsk topchef blev kørt i stilling.

»Vores medarbejderne kom fra selskaber, som alle tabte penge. Det vigtigste for Carlsberg var at få opbygget et team med en vinderkultur i det nye Carlsberg Okocim,« siger Nils Smedegaard Andersen.

Og den omfattende omorganisering lykkedes.

Dygtige polske ledere
Det polske lederstab, der har været med i Carlsbergs turn around i Polen og ifølge koncernchefen er dygtige til at skabe en korpsånd, leverer i øvrigt i dag topledere til koncernens afdelinger rundt om i verden. For eksempel er Carlsberg Okocims polske økonomidirektør Jacek Michalak, der er internationalt uddannet og har fået sin ledererfaring i Okocim, netop blevet økonomidirektør i koncernens største selskab Carlsberg-Tetley i England.

Produktionsdirektør Boguslaw Bartczak er blevet ny adm. direktør for bryggeriet i Serbien. IT-funktionerne for selskaberne i Sydøsteuropa og Tyrkiet er samlet hos Carlsberg Okocim.

»Carlsberg tiltrækker de bedste ledere i Polen, og vi er i konkurrence med Nestlé, Danone og de andre bryggerier. Det er folk, der er motiverede og villige til at yde en ekstra indsats. Det er meget mindre udtalt i vesteuropæiske lande. Man skal ikke generalisere. Men det viser, at østeuropæiske ledere generelt er mere mobile end vesteuropæere. De fleste østeuropæiske lande har meget dygtige ledere,« siger Nils Smedegaard Andersen.

Carlsberg ejer 95 procent af Carlsberg Okocim.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen