Berlingske Business

Politisk benspænd for EU-direktiv

Regeringen og de øvrige partier er røget i totterne på hinanden, fordi de er uenige om konsekvenserne af et nyt EU-direktiv om arbejdstid.

Et flertal uden om regeringen pålagde i går regeringen at stemme nej til et EU-forslag om arbejdstidsregler.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde ellers regnet med, at der var fri bane til at bakke op om EU-direktivet.

Han mener, at det kan være med til at sikre den danske model, som er kommet i klemme efter at to domme fra EF-domstolen har tilsidesat overenskomst- bestemmelser.

»Hvis socialdemokraterne får held til deres manøvre, så skal vi til at lovgive om arbejdsmarkedsforhold,« siger Claus Hjort Frederiksen. Men oppositionen og Dansk Folkeparti mener ikke, at regeringen beskytter den danske model ved at bakke op om det nye initiativ. Tvært imod. Som arbejdstidsdirektivet ser ud i dag kan lønmodtagere kun pålægges at arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på fire måneder. Men med det nye forslag kan perioden sættes op til 12 måneder.

Nej til EU
»Det er vi modstandere af. Lønmodtagerne kan godt arbejde i længere tid, hvis organisationerne er blevet enige om at ændre på arbejdstiderne indenfor et område. Men det skal ikke være EU, der laver et direktiv, som også gælder i vores land, hvor der ikke er brug for det,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti. Socialdemokraternes europa-ordfører, Jacob Buksti mener også, at der er en række elementer i forslaget, som truer det kollektive danske overenskomstsystem, og som entydigt er til arbejdsgivernes fordel. Men beskæftigelsesminiseren afviser kritikken.

»Jeg tror, der er gået valgkamp i Jacob Buksti. Ved at acceptere det her direktivforslag ville vi sikre 100 procent respekt om det danske system, hvor det er overenskomsterne, der afgør sagen. Hovedreglen er fire måneder, men indenfor landbruget findes der overenskomster, hvor det er 12 måneder. Der sker ingen ændring på det punkt,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen