Berlingske Business
07:45Det bør investorerne holde øje med fredag:

Politiet vil undersøge e-mails

De syv sigtede i sagen skal have deres interne korrespondance undersøgt.

Når forsvarer og anklager i Tvindsagen møder op i retsbygningen Edward R. Roybal Centre i Los Angeles den 19. marts, venter politiet i Danmark også at deltage i et retsmøde om Tvind.

Retten i Ringkøbing ventes således at danne ramme om et længe planlagt møde, hvor politiet blandt andet vil forsøge at få rettens tilladelse til at indhente e-mails, som de syv sigtede i sagen har udvekslet med hinanden.

- Vi vil gerne se, hvad de har sendt til hinanden over e-mails. Vi ved ikke, om der er noget i dem, som vi kan bruge i forbindelse med efterforskningen, men det vil vi meget gerne undersøge, siger politimester Jens Kaasgaard.

Politiet har tidligere forsøgt at få tilladelse til at skaffe sig adgang til Tvindledernes e-mails. I oktober afviste dommeren i Ringkøbing således anmodningen, fordi han mente, at kravet ville krænke for mange personer, herunder en masse Tvindelever.

Dengang havde politiet nemlig bedt om indsigt i e-mails sendt til og fra alle de personer, der var omfattet af politiets ransagninger i april 2001.

Men nu har politiet indskrænket deres ønske til kun at omfatte de sigtede og det håber politimesteren er nok til at ændre dommerens holdning. Selv om de mange e-mails måtte være blevet slettet af de Tvind-sigtede på deres egne computere, kan politiet få adgang til dem via udbyderen, Tele 2. Teleudbyderne har nemlig kopier af folks korrespondance i såkaldte mailbokse.

Et andet spørgsmål ventes også afgjort under retsmødet i Ringkøbing Ret den 19. marts. Politet vil her forsøge at få rettens ord for, at anklagemyndigheden under et såkaldt indenretsligt forhør kan afhøre et tidligere Tvindmedlem og tidligere medlem af Lærergruppen, som politiet betegner som kronvidne i sagen.

Den tidligere Tvindlærer Hans la Cour har nemlig i et tv-program fortalt, hvordan Tvind oprettede den humanitære fond, som sagen drejer sig om, med det ene formål at kanalisere skattefrie millioner over i sine egne kommercielle virksomheder rundt om i verden. Det var hans udsagn, der fik politiet til at indlede efterforskningen.

At politimester Jens Kaasgaard gerne vil afhøre Hans la Cour foran en dommer skyldes blandt andet, at politiet frygter, at vidnet ikke møder op, når en eventuel straffesag kommer for retten. Tvinds advokater har nemlig bebudet en injuriesag mod ham i New Zealand, hvor han bor, for de udtalelser, som han kom med i 2001 om den humanitære fond.

Men også spørgsmålet om en retslig afhøring af Hans la Cour, har de sigtede Tvindslederes advokater allerede én gang tidligere protesteret imod. Det skete under et retsmøde sidste sommer, hvor dommeren gav Tvindadvokaterne medhold i, at vidnet ikke skulle afhøres indenretsligt. Dommeren i Ringkøbing Ret mente ikke, at der er risiko for, at Hans la Cour ikke møder op i retten, hvis eller når sagen ender som straffesag.

Men én ting er indtil videre sikkert: Hans la Cour vil ikke selv være til stede i retten i Ringkøbing, når spørgsmålet om, hvor vidt han skal afhøres, ventes behandlet den 19. marts, oplyser politimester Jens Kaasgaard til Ritzau.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen