Berlingske Business

PKA foreslår frit valg, men ikke på alle hylder

En af landets store pensionskasser - PKA - har planer om mere frit valg for kunderne, men kun indtil en bestemt grænse. Medlemmerne er enige.

»Frit valg i pensionssektoren,« lød det politiske kampråb fra regeringen i kølvandet på sidste års store Bremer-rapport, opkaldt efter en embedsmand i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der netop satte fokus på frit valg for landets pensionsopsparere.

Det politiske vink med en vognstang er blevet modtaget hos pensionskasserne, men der er ikke udsigt til frit valg på alle hylder hos mange kasser.

PKA, der dækker over et administrationsfællesskab for otte pensionskasser med i alt 190.000 medlemmer og godt 80 mia. kr. i formue, har gennemført fokusgruppe-undersøgelser blandt medlemmerne. Og det entydige svar var, at de ikke ønsker mange valgmuligheder, men derimod muligheden for de rette valg på rette tidspunkt.

»Man kan godt kalde vores løsning for en »Bremer-light«, fordi vi efter at have hørt vores medlemmer har valgt, at der bliver mulighed for at træffe enkle, men vigtige valg i stedet for den store frihed på alle hylder,« siger PKAs direktør Peter Damgaard Jensen.

Høj pension i starten
Hos PKA fungerer den nuværende alderspension således, at pensionstageren, fra han fylder 60 år, kan få en sum penge udbetalt og derefter et beløb hver måned resten af levetiden.

På PKAs næste generalforsamling vil bestyrelsen foreslå, at pensionsopsparerne får mulighed for at vælge mellem den nuværende ordning eller en ordning, hvor der udbetales en engangssum og derefter et gradueret udbetalingsforløb, hvor pensionen er højest de første ti år og derefter nedtrappes.

»Vi har en del medlemmer, der har tilkendegivet, at de har mest brug for pengene lige efter, de går på pension. Dels til at rejse for, dels til at betale terminen på et hus. I første omgang kan medlemmer kun vælge højere udbetalinger i ti år, men det vil der naturligvis være mulighed for at regulere senere,« siger Peter Damgaard Jensen.

Ønsker ikke helt frit valg
I første omgang har PKA valgt at give mulighed for en mere fleksibel alderspension.

Senere er det planen, at der også skal åbnes op for flere valg inden f.eks. alderspension og den pension, som efterladte i tilfælde af dødsfald modtager.

»Frit valg i pensionssektoren er i virkeligheden som at balancere på en knivsæg. På den ene side er der vitterligt et behov for flere valg, omvendt viser vores undersøgelser, at mange medlemmer vitterligt ikke ønsker totalt frit valg, fordi de siger, at de ikke kan overskue konsekvenserne af det. Derfor gælder det om at finde den rigtige balance,« siger Peter Damgaard Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen