Berlingske Business

PFA klar til kamp om nye kunder

PFA vil bruge kundernes penge i kampen om at blive endnu større på pensionsmarkedet.

»Jeres penge« og »Deres penge«.

Med en let omskrivning af Carlsbergs berømte reklame om »Mine øl« melder PFA sig klar på banen igen i kampen om kunderne. Og PFA lægger ikke skjul på, at ærkerivalen er Danica, som i dag har overtaget PFAs tidligere rolle som førerhund i pensionssektoren.

»Når man springer ud fra et 10 meter tårn, så tænker man naturligvis på, om vandet i bassinet er dybt nok. Men om dybden er 18 eller 21 meter er ligegyldigt,« sagde PFAs direktør, Henrik Heideby, da han fremlagde PFAs regnskab.

Sprogbilledet med udspringstårnet er ingenlunde tilfældigt, fordi Danica søger et image som pensionssektorens svar på Fort Knox, fordi Danica er ejet af solide Danske Bank - mens PFA omvendt søger et image som »kundernes selskab«, hvor overskuddet ikke forsvinder ned i ejerens lommer.

Et middel til at opnå dette image er PFA såkaldte »KundeKapital«, hvor kunderne stiller en mindre del af deres opsparing til rådighed for PFA. KundeKapitalen tæller således med i de samlede reserver, men dermed er der også større risiko for disse penge - en risiko, som også bliver belønnet med et højere afkast.

Kollegerne i Lyngby
»Jeg ved godt, at der er nogen ude i Lyngby (Danicas hovedsæde, red.), som siger, at der er en risiko ved KundeKapital. Det er rigtigt, at der er en risiko, men jeg regner det ikke for at være en stor risiko,« sagde Henrik Heideby og brugte derefter sprogbilledet med springtårnet for at illustrere risikoens størrelse.

Og samtidig fastholder PFA, at hos dem går værdiskabelsen i langt højere grad ned i kundernes egne lommer, mens det i andre selskaber (læs: Danica, red.) i langt højere grad går til ejeren.

KundeKapital har nu fået godt 100.000 opsparere. Og selv om der har været en smule debat om, hvorvidt PFA har benyttet sig af en såkaldt passiv accept - hvor opsparerne selv aktivt skal sige fra - har PFA nu fået Finanstilsynets ord for, at man ikke gør noget forkert.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen