Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Pensions-kunder skal oplyses bedre

Efter sidste års turbulens i pensionsbranchen skal forbrugerne udrustes bedre til at gennemskue selskaberne. Finanstilsynet vil have flere regnskaber og flere afslørende nøgletal.

Det kom som et chok for de fleste, da flere danske pensionsselskaber kom i alvorlig pengemangel under de voldsomme dyk på alverdens aktiemarkeder i fjor. Den slags overraskelser skal forbrugerne nu beskyttes bedre imod, mener Finanstilsynet.

Pensionsbranchen vil derfor blive mødt med en række nye krav om mere information til forbrugerne om selskabernes økonomiske velbefindende.

I første omgang vil Finanstilsynet pålægge forsikringsbranchen at aflægge regnskaber to gange om året i stedet for nu kun en gang.

»Det er en generel udvikling, at offentligheden skal have flere oplysninger, så man bedre kan følge med. Og så har vi set, at der kan være så store svingninger på de finansielle markeder, at man ikke bare kan tage et trekvart år gammelt årsregnskab frem og gå ud fra, at sådan er den økonomiske situation nok også nu,« siger vicedirektør Peter Sylvest Larsen fra Finanstilsynet.

Ud over hyppigere regnskaber ønsker tilsynet også, at branchen skal afsløre flere nøgletal om deres økonomi - igen for at gøre forbrugerne klogere på deres pensionsselskabs økonomiske velbefindende.

Derudover kan tilsynet allerede nu afkræve halvårsregnskaber fra branchen til internt brug, og det har tilsynet allerede luftet over for branchen.

Nøgletallene kan eksempelvis omfatte, hvor solide selskaberne er, hvor store afkast de får hjem til kunderne, og hvor mange penge de bruger på administration.

Finanstilsynet er allerede begyndt at udgive en samlet opgørelse over, hvad det koster at flytte ind og ud af de forskellige pensionsselskaber. Opgørelsen viste en enorm forskel i gebyrpolitikken og havde især til formål at vise prisforskellene til forbrugerne, så den frie konkurrence i praksis kan regulere markedet.

I forsikringsbranchen er man imødekommende over for både halvårsregnskaber og nøgletal.

»Jeg tror, selskaberne generelt set er positivt stemt over for begge dele. Vores branche har fået en stor betydning for danskernes økonomi, så det er fornuftigt, at vi også oplyser mere,« siger Holger Dock, der er formand for branchenorganisationen Forsikring & Pension og direktør i AP Pension.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen