Berlingske Business

Parmalat-stifteren indrømmer omfattende svindelnumre

Julehandel satte rekord

MILDE GAVER. Selv om danskerne i 2003 tænkte sig om mere end én gang, inden de gik på indkøb, blev alle bekymringer tilsyneladende gemt af vejen i december. Julehandlen slog alle rekorder, og dankort-terminalerne nærmest spyede bonner ud. I ugerne 50, 51 og 52 var der næsten 40 mio. dankort-transaktioner mod 34,6 mio. transaktioner i samme periode i 2002, og med en gennemsnitlig transaktionsværdi på 335 kr. betyder det, at der blev købt gaver, mad og drikke for ca. 13,3 mia. kr. op til jul. Blandt gavehitterne var mobiltelefoner med farveskærme, PCer og digitale kameraer.Big is beautiful?

KONSOLIDERING. Indtjeningen i den danske rådgiverbranche er ikke noget at råbe hurra for - og slet ikke, når man sammenligner med deres nordiske kolleger - men til gengæld bliver de større og større. Der er nu 14 danske rådgivende ingeniørfirmaer blandt Europas 300 største, efter at danskerne har været på opkøbstogt i de andre nordiske lande. Størst herhjemme er Rambøll, der samtidig er Europas 10. største rådgivningsfirma.Godt aktieår

TURN-AROUND. Efter et par magre år lykkedes det i 2003 aktieejerne at vinde noget af det tabte tilbage. Den gennemsnitlige stigning på alle aktier noteret på Københavns Fondsbørs, det såkaldte totalindeks, steg i årets løb med knap 30 pct., og børsåret blev dermed et af de bedste i nyere tid. I penge svarede årets stigning til 156 mia. kr. Papirpenge for de fleste investorer, ganske vist, men nok til at indhente lidt af det tabte fra 2001 og 2002, hvor de danske aktieejere mistede værdier for 450 mia. kr.Afdragsfrie lån hitter

PÅ KLODS. Ikke færre end 50.000 danske boligejere valgte i de sidste tre måneder af 2003 at optage de nye, billige afdragsfrie lån, der er karakteriseret ved, at man i de første ti år af lånets løbetid kun betaler renter. Samlet set beløber de udbetalte lån sig til ca. 50 mia. kr., og realkreditinstitutterne forventer, at den nye låneform vil brede sig med eksplosiv hast i år. Et lån på en million kr. koster med denne finansiering blot 1.700 kr. om måneden efter skat, og det har fristet mange til enten at øge privatforbruget eller bruge de lånte penge til ekstraordinære indbetalinger på pensionsordninger. Mon ikke succesen bliver så stor, at regeringen på et tidspunkt beslutter sig for at gribe ind?Grønt lys til fusion

VIND/VIND-SITUATION. Aktionærerne i Vestas gav i tirsdags på en ekstraordinær generalforsamling grønt lys til vindmøllekoncernens fusion med konkurrenten NEG Micon. Fusionen betyder, at det nye Vestas bliver verdens ubetinget største vindmølleproducent med en omsætning på godt 20 mia. kr. NEG Micon-aktionærerne har nok mest grund til at være tilfredse med betingelserne for fusionen: De får aktier i Vestas i forholdet 1:1, og ud fra kurserne på de to aktier dagen inden fusionen blev offentliggjort 12. december giver det dem en præmie på 36 pct.Kaffen er klar

GENERATIONSSKIFTE. Et af dansk erhvervslivs stilsikre designproducenter, Stelton, er sat til salg. Eneejer og adm. direktør Peter Holmblad, der fylder 70 i år, mener, tiden er inde til et generationsskifte. Omsætningen i virksomheden, der blandt andet er kendt for den cylindriske termokande i rustfrit stål, designet af Erik Magnussen, har i de senere år måttet konstatere en stagnerende omsætning, og indtjeningen har skrabet bunden.Straarup optimist

LYSERE TIDER. Danskerne har en hel masse forbrug til gode, og det kan meget vel udløses i år. Den overraskende melding kommer fra finanssektorens topchef nr. 1, Danske Banks direktør, Peter Straarup, der også besætter posten som formand for Finansrådet. I et interview med Berlingske Business i mandags havde Straarup lutter roser til overs for udviklingen i dansk økonomi. Vi står godt rustet til at høste frugterne af den vækst, der ventes at ramme både USA og Europa i løbet af året. Men intet paradis uden en slange: Den amerikanske dollars nedtur bekymrer Straarup. For et år siden kostede en dollar i dansk regning godt syv kr., i dag koster den omkring 5,90 kr. Det betyder, at europæiske eksportører får det rigtigt svært på det vigtige amerikanske marked - deres varer bliver simpelthen for dyre for amerikanerne.FLS strammer op

PROP I. FLS-koncernen strammer nu op på sin informationspolitik og vil sikre, at kurspåvirkende oplysninger fremover ikke lækker fra selskabet. Baggrunden er, at Københavns Fondsbørs undrede sig over, at Jyllands-Posten på sine internet-sider 27. november kunne fortælle, at cementkoncernen var på vej med en nedjustering på 400 mio. kr. FLS har ikke kunnet give en forklaring på, hvordan oplysningen - som viste sig at være korrekt - er blevet lækket.Bundrekord for bilsalg

FARVEL UDEN TAK. Ikke færre end 150 bilforhandlere måtte sidste år dreje nøglen om i takt med, at danskerne købte færre og færre nye biler. Samlet set blev der foretaget ca. 95.000 nyregistreringer af personbiler i 2003, hvilket er det laveste niveau siden 1993. Finansministeriet regnede i begyndelsen af 2003 med, at der ville blive nyregistreret 117.000 personbiler. Det skulle have givet en skatteindtægt på 16,2 mia. kr., men den skuffende salgsudvikling betyder, at der kun kom 12,4 mia. kr. i statskassen.Karteller frem i lyset

SIG NAVNET! Det kan ikke være rigtigt, at offentligheden ikke må få at vide, hvilke virksomheder, der har været indblandet i kartelaftaler. Det mener professor i retsøkonomi ved Handelshøjskolen i København, Peter Møllgaard. Hans kommentar i Berlingske Business i tirsdags kom efter, at Fyns amt har indgået forlig med to unavngivne elfirmaer, der havde snydt med priserne. 357 elinstallatører blev i 1998 afsløret i at have deltaget i et ulovligt prissamarbejde i forbindelse med licitationer. Konkurrencestyrelsen vurderede, at kartellet havde kostet offentlige og private bygherrer mindst 2,5 mia. kr. i overpriser. Møllgaard mener, at navnene på de virksomheder, der deltog, bør offentliggøres - ellers bliver der ikke ført erstatningssager ved domstolene, og der udvikles dermed heller ingen retspraksis på området, lyder hans kritik.Farvel til bonus

SURT SJOV. Jean-Marie Messier, der i 2002 blev fyret fra jobbet som topchef for den internationale mediegigant Vivendi Universal, har for alvor fået ørerne i maskinen efter sin exit. Det amerikanske børstilsyn, SEC, har indgået en aftale med Messier og hans advokater, der betyder, at han idømmes en bøde på en mio. dollar for en yderst lemfældig omgang med sandheden om Vivendis egentlige økonomiske habitus. Desuden må han opgive det gyldne håndtryk på 25 mio. dollar, Vivendi-bestyrelsen udstyrede ham med for at få ham til at trække sig fra posten. Og endelig må Messier ikke i de næste ti år indtage ledende poster i virksomheder, der er børsnoteret i USA.Uden at være mytoman kan man vist godt hævde, at italiensk erhvervsliv gennem mange år har haft ry for at være præget af alternative måder at drive forretning på. Men de seneste ugers udvikling i Parmalat-koncernen, der er Italiens ottendestørste virksomhed, slår dog alle endnu kendte skandaler: Grundlæggeren af Parmalat, Calisto Tanzi (på billedet tv. sammen med sønnen Stefano), har indrømmet, at han i årevis har fiflet med regnskaberne for milliarder. Det amerikanske børstilsyn, SEC, som har lagt sag an mod Parmalat for vildledning af obligationsinvestorer, kalder sagen »et af de største og mest skamløse svindelnumre i erhvervshistorien.« Tanzi er fængslet, og Parmalat er insolvent med en gæld på ca. 100 mia. kr.Kommenteret af

Finn Mortensen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen