Berlingske Business

Pæn vækst hos Navision

Softwarekoncernen Navision har haft et godt første halvår, hvor omsætningen steg med 19 procent, mens nettoresultatet steg fra 58 mio. kr. til 123 mio. kr., svarende til en vækst på 112 procent.

Omsætningen nåede i halvåret op på 849 mio. kr., og væksten på de 19 procent svarer til de tidligere udtrykte forventninger fra virksomheden. Omsætningen i Danmark og det øvrige Norden var præget af svage vækstrater, mens der har været kraftig vækst i det øvrige Europa. På det tyske marked steg omsætningen 19 procent, mens den i det øvrige Europa gik op med 32 procent.

Navision har i første halvår haft gavn af konverteringen til euro i en række lande.

I USA går det langsomt frem for Navision, idet omsætningen her kun er steget med to procent. Selskabet har dog USA som en central del af strategien for fremtidig vækst. Man vil ekspandere på nuværende markeder, især USA, samt udvide den geografiske dækning til nye markeder som Kina og Japan.

Fordelt på de enkelte produkter står Navision Financials/Attain for 61 procent af omsætningen, mens Axapta er vokset til at dække 18 procent af omsætningen. Denne andel ventes fortsat at stige i fremtiden.

Navision oplyser, at man nu anser fusionen mellem Navision og Damgaard fra december 2000 for at være succesfuldt afsluttet.

Man har derfor nu fastlagt en strategisk ambition for fremtiden med det mål at blive den førende globale leverandør i markedet for forretningsløsninger til små og mellemstore virksomheder. I løbet af tre år venter koncernen at have fordoblet sin omsætning.

Den danske virksomhed meddelte for få dage siden, at man har indgået en global markedsføringsalliance med IBM, og denne alliance ventes at bidrage til selskabets vækst i de kommende år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen