Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

På skattejagt i Parmaland

Der er stadig hverken hoved eller hale i Parmalat-skandalen i Italien, hvor nye selskaber bliver ved med at dukke op, men 75 mia. kr. stadig er sporløst forsvundet.

ROM

En lille måned inde i Parmalat-skandalen er tidspunktet nu kommet, hvor selv de mest hærdede undersøgelsesdommere bryder sammen og mere bedende end inkvisitorisk siger til mangen en bogholder:

»Men hvad så, hvor er pengene så henne?«

Og hvis bogholderen hedder Gianfranco Bocchi - hvad han gør i dette tilfælde - og han hele sin karriere har haft næsen nede i Parmalats regnskaber, så svarer han høfligt med stemte emilianske s'er:

»Jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Men hvis De tillader, så kan jeg komme med et par ideer. Hvis jeg var jer, så ville jeg lede i to selskaber: Carital do Brasil og Winshaw. Jeg ved ikke meget om det, andet end at en hel masse penge havnede i disse selskaber.«

Endnu to selskaber, endnu to spor ind i den labyrint af over 100 offshore-selskaber, som ti mia. euro - ca. 75 mia. kr. - forsvandt ind i efterladende tusinder og atter tusinder - hvor mange vides ikke præcist - af aktionærer og obligationsejere med tomme lommer. Indtil videre har anklagemyndigheden i Milano modtaget anmeldelse fra 25.000 af dem, men dette ventes blot at være begyndelsen.

Om det lykkes at bjærge noget af kapitalen er endnu uvist. Selv hævder Parmalats grundlægger, den nu fængslede Calisto Tanzi, at hverken han eller familien har taget af kassen, men gjort alt, hvad de har gjort, »for firmaets skyld«, og at det var bankernes idé med udskrivningen af alle de obligationer, som den italienske fødevaregigant til sidst ikke længere kunne indfri.

Det nægter bankerne naturligvis. »Det er os, der er ofre for svindlere,« sagde for eksempel præsidenten for Intesa-gruppen, Giovanni Bazoli, i sidste uge. »Der var ingen spor af den råddenskab, som pludselig viste sig.«

Sandhed i små dryp
Men hvor er pengene blevet af? For nu at gentage undersøgelsesdommer Francesco Grecos spørgsmål.

Er de allesammen gået til at dække gæld fortrinsvis i Sydamerika og USA, sådan som Calisto Tanzi hævder?

Eller ligger der en skat gravet ned et eller andet sted og venter på, at stormen bliver til stilhed?

Anklagemyndigheden synes overbevist om, at Tanzi endnu spiller med skjulte kort, at sandheden - hvis det da er sandheder - kun falder i små, velafmålte dryp. Måske for at vinde tid, mens håndlangere på fri fod flytter pengene endnu længere ind i mørket, lyder rygterne. Måske fordi Tanzi af alle har sværest ved at se sandheden i øjnene: At en livsdrøm er krakket i et af europæisk forretningslivs tungeste fald nogensinde - og sammen med den en god del af tilliden til de familieejede italienske firmaer.

For at komme længere ind i det økonomiske fatamorgana, som kendetegner Parmalats regnskaber, blev koncernens tidligere administrerende direktør, superbogholderen Fausto Tonna, sammen med den anden bogholder, Gianfranco Bocchi, i går lukket ud af fængslet i Milano og eskorteret sydpå til Parmalats hovedsæde i den lille by Collecchio, hvor de gav sig i kast med det langsommelige arbejde at fjerne sminke fra regnskaber og afdække indlagte dræn i et forsøg på at hjælpe anklagemyndigheden i det vanskelige opklaringsarbejde.

Bissen af og på
Det holdt ellers hårdt med Tonna, som fra fængselscellen gennem sin kone foretog suspekte manøvrer med checks for et beløb i omegnen af en million euro, ca. 7,5 mio. kr., måske ikke alle hidrørende fra hans årsindtægt på 2,7 mio. kr.

Men så blev også fru Donatella anholdt, og da Fausto Tonna var færdig med at skrue bissen på ved at erklære, at han ikke ville samarbejde med myndighederne, hvis det skulle være på den måde, så skruede han den i næste øjeblik af og samarbejdede.

Sådan er der så meget i Parmalat-skandalen, hvor de fleste svar endnu er ubesvarede. Det gælder også spørgsmålet om, hvordan det kunne gå så vidt. Her er situationen uændret uge efter uge: Den ene dag banker økonomiminister Tremonti nationalbankdirektør Fazio i hovedet for ikke at have råbt vagt i gevær. Og den næste dag er det Fazio, der banker tilbage med beskyldninger om, at det var økonomiministeriet, der sov i timen.

Magtkamp
I virkeligheden havde de to et horn i siden på hinanden i forvejen, men med skandalen fik Tremonti et ekstra argument til at fjerne lidt magt fra nationalbanken, som han mener blander sig for meget i den økonomiske politik. Hans forslag er at lave endnu en »garant«-institution, som skal varetage sparernes interesser. Sådanne garantinstitutioner har Italien nogle stykker af i forvejen, uden at de tilsyneladende har gjort nogen forskel, hverken på privatlivets fred eller telekommunikation.

Ind imellem blander der sig seriøse, velafbalancerede røster om, at hvis Italien skal redde sit ry som troværdig industrination, så kræver det en hurtig og nådesløs indsats både med hensyn til retsopgøret med »Tanzi-banden« og en opstramning af loven.

Berlusconi-modellen
Kloge ord. Som desværre bliver råbt lige ud i vinden. Italiens premierminister Silvio Berlusconi, som jo selv er forretningsmand, har lurepasset i hele den første måned af skandalen, som han plejer at gøre det, når imaget er på spil.

Eneste vise ord, der indtil videre er hørt omkring stormens øje, kommer fra komikeren Beppe Grillo, som er en af de mange komikere, der ikke må vise sig på italiensk fjernsyn, fordi Berlusconi altid bliver stødt af deres vitser.

»Vi italienere burde omfavne Calisto Tanzi, for takket være ham har vi nu lært visse firmaer bedre at kende, og således investerer ingen længere én eneste lire i aktier eller obligationer. En fejl har han dog begået. Han har for eksempel ikke stiftet noget parti. Med »Forzalat« havde han vundet,« sagde Grillo til dagbladet La Repubblica. Med klar henvisning til Berlusconi, som stiftede sit parti »Forza Italia«, kort før hans egne problemer med retsvæsenet begyndte, og på et tidspunkt, da hans koncern Fininvest befandt sig i en alvorlig økonomisk krise.

Måske havde det hjulpet, måske ikke. Det vil nok være svært at få en bogholder til at sværge på nogen af delene. Lige nu står den på Carital do Brasil og Winshaw, to kasser, der kan rumme alt fra milliarder til en håndfuld fluer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen