Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

På høje hæle - og ikke ud af stedet

Der er lige så mange kvindelige ledere, som der altid har været. Eller lige så få. Dansk Industri undrer sig og prøver i en ny undersøgelse at klargøre hvorfor.

Det er blevet fremhævet, at virksomheder med kvinder i topledelsen også har bedre resultater på bundlinien. Alligevel er der det samme antal kvindelige topledere i Danmark som for ti år siden. Ikke så meget som en stilethæl har rykket sig.

»Kun fem kvinder sidder som administrerende direktører i virksomheder med over 1.000 ansatte,« siger vicedirektør i DI, Bolette Christensen.

Det viser tal fra Danmarks statistik, og Dansk Industri (DI) har netop offentliggjort en undersøgelse, som forklarer noget om, hvorfor det forholder sig sådan.

For nu at tage det positive først: De kvinder, som søger en topstilling, får den som regel. Hele 64 pct. af de kvindelige ledere har fået samtlige af de mellem et og fire lederjobs, de har søgt gennem deres karriere. Problemet er, at der er så få, der prøver.

Hånd i skæv handske
Overordnet fortæller undersøgelsen, at en kvinde passer på ledelsesniveau, nogenlunde som en hånd i en handske med tre fingre. De tre vigtigste kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos mellemlederne, - medarbejderudvikling, evne til at skabe økonomiske resultater og samarbejdsevner - har kvindelige mellemledere godt fat i. Det drejer sig især om de mere menneskerettede kompetencer. De er gode til at samarbejde, kommunikere og coache. Udbud og efterspørgsel passer - og alligevel ikke.

På toplederniveau går det helt skævt. Her efterspørger virksomhederne ud over økonomiske resultater, evne til at tænke strategisk og visionært, mens kvinderne igen udbyder de menneskelige kompetencer. I følge undersøgelsen dumper de helt på evnen til at tænke visionært og skabe økonomiske resultater. Kun i mindre grad angives det, at de er i stand til at tænke strategisk.

Det forklarer, hvorfor kun 30 pct. af de kvindelige mellemledere overhovedet er interesserede i at avancere, lidt flere blandt gruppelederne vil gerne være mellemledere, men overordnet har halvdelen af kvinderne ikke lyst til at rykke sig ud af stedet. De tilbyder ganske enkelt andre kompetencer, end dem, som virksomhederne efterspørger.

Bolette Christensen beklager, at topledelse stadig har sådan et dårligt ry blandt kvinderne.

»Vil man til tops, må man tale det sprog, der tales på direktionsgangene. Ingen tvivl om det. Men det er ærgerligt, at der ikke er en større fødekæde nu, hvor årgangene bliver mindre. For virksomhederne gælder det om at holde øje med potentialet, og for kvinderne gælder det om at sige ja - til de små bestyrelsesposter, til at være med i udvalg, foruden at de skal være mere fokuserede på visioner, strategi og økonomiske resultater.«

To sprog
Undersøgelsen viser ret klart, at virksomheder og kvinder ofte taler forbi hinanden. Mange af de tiltag som virksomhederne gør for at tiltrække kvindelige ledere, - et konkret kvindeligt forbillede i toppen af organisationen, mulighed for at arbejde hjemme, resultatbaseret løn og mulighed for deltid - det prioriteres relativt lavt af kvinderne. Til gengæld hviler det pigepæne stadig over kvinderne, for de vil gerne spørges, coaches og have tilbudt karriereudviklingsprogrammer. De tager ikke selv. 70 pct. af de kvindelige ledere, der deltog i undersøgelsen, har nået deres lederpost ved forfremmelse og 20 pct. fik stillingen via personlige kontakter, mens kun én ud af tyve blev headhuntet til stillingen. Og netop via headhunterne er den måde virksomhederne ofte rekrutterer deres ledere.

»Efter alt hvad der i de senere år er talt om kvindelige ledere undrer det mig, at kvinderne stadig ikke synes, det er inspirerende med magt. Ledelse er sjovt, så banalt kan det siges,« fastslår Bolette Christensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen