Berlingske Business

Overvismand efterlyser mere fleksibel pagt

Hvis Frankrig og Tyskland havde levet op til ånden i vækst- og stabilitetspagten, var krisen i ØMUen aldrig opstået. Det mener overvismanden, der efterlyser en mere fleksibel pagt, når nu skaden er sket.

INTERVIEW

Tyskland og Frankrig har selv rodet sig ud i de økonomiske problemer, der førte til, at overtrådte vækst- og stabilitetspagtens bestemmelse om, at eurolandene ikke må have et budgetunderskud på mere en tre pct. af BNP.

Havde de fået styr på statsfinanserne under halvfemsernes opsving, og havde de undladt at uddele skattelettelser, var problemet aldrig opstået, mener Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og overvismand.

»En række lande, herunder Frankrig og Tyskland, benyttede ikke højkonjunkturen til at konsolidere de offentlige finanser i tilstrækkelig grad. Tværtimod lempede de finanspolitikken blandt andet ved at give ufinansierede skattelettelser, selv om deres økonomier var inde i et opsving. De levede ikke op til stabilitetspagtens målsætning om, at det offentlige budget skal være i balance under en normal konjunktursituation,« siger Peter Birch Sørensen.

At skaden er sket, hænger også sammen med, at flere lande kun med nød og næppe kunne opfylde indtrædelseskriterierne, da ØMUen blev oprettet. Overvismanden mener, at flere af landene med problemer efter ØMU-optagelsen valgte at slappe af og bremse op for reformtempoet.

Men hvad nu? Skal pagten ændres?

»Nu hvor sammenbruddet er en realitet, synes jeg, at der er argumenter for at benytte anledningen til at drøfte, hvordan man kan skrue en ny og mere fleksibel pagt sammen. En pagt der tager mere hensyn til de enkelte landes situation. Men det er et dilemma, for jo mere specielle regler man laver, jo mere udvandet vil pagten være, og dermed vil det være vanskeligere at afgøre, om et land lever op til spillereglerne og fører en ansvarlig økonomisk politik. Det er en balancegang.«

Hvordan kan pagten gøres mere fleksibel?

»Man kunne i højere grad tage højde for, hvor stor den offentlige gæld er, når man vurderer, hvor stort et budgetunderskud de enkelte lande kan have. For eksempel ved at tillade et lidt større underskud, hvis den samlede gæld er lav. Man må også tage højde for hvor store regninger, der ligger ude i fremtiden, i de enkelte landes pensionssystemer. Systemerne er forskellige, og derfor er der også forskel på, hvor meget deres offentlige finanser vil blive belastet af befolkningens aldring. Desværre har Tyskland udsigt til en meget dramatisk forværring af de offentlige finanser, hvis ikke de reformerer deres pensionssystem.«

Omvendt er der behov for ensartede regler i en valutaunion?

»Man skal passe på ikke at lave for mange særregler, så der er risiko for for mange fortolkninger. Allerede før man indførte stabilitetspagten, drøftede man at styre efter de konjunkturrensede budgetunderskud - altså det budgetunderskud, man ville have i en normal konjunktursituation, og som derfor ikke er påvirket af høj- eller lavkonjunkturen. Det ville være en bedre løsning end at styre efter det faktuelle budgetunderskud, selv om der ikke findes noget objektivt svar. Jeg mener, det afgørende er, at landene når til enighed om, hvordan man regner sig frem til det konjunkturrensede budgetunderskud efter en eller anden bestemt metode. Det kunne også give landene et ekstra incitament til at gennemføre strukturreformer og til at konsolidere de offentlige finanser, så de kunne få nedbragt deres konjunkturrensede budgetunderskud.«

Er pagten ikke en spændetrøje for den økonomiske politik?

»Det vil i mindre grad gøre sig gældende, hvis man styrer efter det konjunkturrensede underskud. Hvis alle lande fra starten havde levet op til målsætningerne i stabilitetspagten, så ville en konjunturnedgang, som den vi har oplevet de senere år, ikke have givet problemer. Stabilitetspagten behøvede ikke at blive en spændetrøje.«

Skal man stræbe efter at blive medlem i en klub, som ikke overholder sine egne regler?

»Hvis usikkerheden om hvilke regler, der gælder, varer ved, så gør det ØMUen mindre attraktiv. Nu hvor krisen er her, skal man forsøge at få det bedste ud af den og overveje en reform af pagten, så den er mere fleksibel. Kan man få reformeret pagten, så den tager højde for de aktuelle svagheder, så kan det styrke ØMUens sammenhængskraft på sigt,« siger Peter Birch Sørensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen