Berlingske Business

Overvismand advarer mod for stor pensionsfrihed

Det er fint nok, at pensionskunder får lov at råde frit over en del af deres opsparing. Men blandt andre overvismand Torben Andersen advarer mod at tillade for megen gambling.

Det kan blive meget kostbart for hele det danske samfund, hvis der bliver for stor frihed i de obligatoriske pensionsordninger på arbejdsmarkedet.

Så forsvinder ideen om, at arbejdsmarkedets pensionsordninger kan løfte en del af den voksende forsøgerbyrde af det offentliges skuldre, mens der bliver flere og flere ældre og færre og færre yngre til at betale for deres pensioner.

Det var en af hovedkonklusionerne, da en af aktørerne på markedet for arbejdsmarkedspensioner, Pensionsselskaberne, i år holdt konference i København.

Emnet var bl.a. det stigende pres fra pensionsopsparere om at få lov selv at bestemme, hvordan opsparingen skal placeres. De advarende ord kom bl.a. fra overvismand, professor Torben M. Andersen.

Han talte for ideen om, at man ved at få de obligatoriske og overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensionsordninger til at omfatte så mange som muligt på arbejdsmarkedet får sikret i hvert fald en del af pensionen for en meget stor del af danskerne.

Dermed kan man frigøre penge fra det offentlige, som så kan fokusere mere på de mennesker, der kun har en meget lille eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dets pensionsordninger.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis folk i arbejdsmarkedets pensionsordninger så også har sparet penge sammen til alderdommen og ikke har tabt en stor del af dem på risikable investeringer.

»Vi er nødt til at sikre, at folk ikke gambler, så de ikke har noget at leve af, når de bliver ældre. Det betyder,at det er vigtigt, at der er et obligatorisk element i ordningerne,« sagde Torben M. Andersen.

Især har de såkaldte unit link-ordninger vundet indpas i de danske pensionsselskaber.

De tilbyder kunderne at placere opsparingen i fonde, som er administreret af formueforvaltere, og som typisk specialiserer sig i bestemte typer værdipapirer. Herunder de mere risikable af slagsen.

En anden ekspert på pensionsområdet, jura-professor og ny rektor for Københavns Universitet Linda Nielsen, som også er formand for Pensionsmarkedsrådet, advarede mod for stor frihed. »Selvbestemmelsen skal balanceres af mod egoisme, mod at det ikke kommer andre til skade og mod at folk kan gennemskue deres opsparing. Pensionsordningerne må aldrig blive af en sådan karakter, at de forskærtser ideen om at sikre den unge generation mod den voksende ældrebyrde,« sagde Linda Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen