Berlingske Business

Opkøbsbølge på vej i den danske elsektor

Med energiforliget og det grønne lys til Elsams NESA-opkøb er afgørende barrierer for konsolidering i elsektoren ryddet af vejen. Nu kommer de internationale giganter, vurderer flere eksperter.

Tyskerne kommer. Svenskerne kommer. Og måske også finnerne.

Med gårsdagens energipolitiske forlig og afklaringen af Elsams NESA-opkøb i sidste uge er et par af de allerstørste barrierer for en konsolideringsbølge i elsektoren på kort tid blevet fjernet.

Fra flere sider peges der på, at de store udenlandske energikoncerner vil gå på opkøb herhjemme.

»Der er ingen tvivl om, at de har fået høvlet to meget væsentlige knaster af. De internationale energiselskaber som har en nordisk strategi, vil helt sikkert pudse brillerne og se nærmere på Danmark,« siger Jens Hahn-Petersen, senior vicepresident i Alfred Berg Corporate Finance.

»Især afklaringen på kapitalsagen har stor betydning. Så længe der var en så uafklaret situation omkring ejerforholdene, var der ingen af de store udenlandske selskaber, som ville gå ind i Danmar,« siger Troels Gregersen, der er partner i PA Consulting Group.

Mange vil sælge
Troels Gregersen peger på, at der formentlig forholdsvis hurtigt vil være en række kommuner, som vil melde sig som sælgere af energiselskaber.

I rækken af potentielle købere er det især svenske Sydkraft, der som den tyske energimastodont E.ons nordiske brohoved påkalder sig interesse.

Udover E.On er også finske Fortum et selskab, som ofte nævnes. Hvis man tager DONG med i gruppen af mulige opkøbsemner vil der formentlig også være en vis interesse hos selskaber som Statoil og Shell, mener Troels Gregersen.

At energiselskaber er ved at blive et særdeles interessant handelsobjekt, understreges af rådgiverbranchens stigende interesse.

Danmark opprioriteret
I Alfred Berg, som er en del af ABN Ambro, er energi på europæisk plan et satsningsområde, og man har netop opprioriteret i Danmark. Ud af de 32 medarbejdere, som dækker energiområder i ABN Ambro, er de 12 ansat i Norden, oplyser Jens Hahn-Petersen.

At Alfred Berg ikke er alene om at have opdaget et nyt marked kan man forvisse sig om ved at bladre igennem Dansk Energis blad »El og energi«.

»Ved du hvad din virksomhed er værd?,« lyder det enkle spørgsmål i en annonce fra PriceWaterhouseCoopers.

»Køb? Salg? Fusion? - Strategisk afklaring - Synliggørelse af værdier - Kontakt KPMG,« hedder det i en anden annonce, der bortset fra, at det er en anden person og et andet telefonnummer, har samme budskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen